Afvisning af klage om forskelsbehandling pga. etnicitet, alder, handicap og religion ved afslag på Ph.d.-stilling

En klager indgav en klage til Ligebehandlingsnævnet om påstået forskelsbehandling i forbindelse med afslag på ansættelse i en ph.d.-stilling ved et universitet. Klageren, der er fra Litauen og født i 1988, oplyste at have Aspergers-syndrom og være universalist, og gjorde gældende, at afslaget var udtryk for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, alder, handicap og religion eller tro.

Klageren havde tidligt i processen informeret universitetet om sit Aspergers-syndrom og behov for tilpasninger. Universitetet svarede, at sensoriske overfølsomheder ikke var en hindring, og at de ville se på løsninger for lokalesituationen og feltstudier, hvis klageren blev ansat. Efter en samtale fik klageren telefonisk og skriftligt afslag med begrundelsen, at stillingen ikke ville blive besat, og at klagerens kompetencer ikke matchede de kvalifikationer, der var angivet i jobopslaget. Klageren udtrykte frustration over processen, herunder den korte samtale, manglende specifik vejledning og den sene afgørelse, især da stillingen slet ikke blev besat.

Nævnets vurdering og afgørelse

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1-3. Loven forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling af ansøgere til ledige stillinger på grund af etnisk oprindelse, alder, handicap eller religion/tro. Ifølge Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, hvis klageren påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til formodning om forskelsbehandling.

Nævnet fandt dog ikke, at der i klagen eller sagens øvrige oplysninger var grundlag for at formode, at universitetets afslag på at ansætte klageren var begrundet i klagerens etniske oprindelse, alder, handicap eller religion/tro. Universitetets tidligere kommunikation havde specifikt angivet, at klagerens Aspergers-syndrom ikke var en hindring for stillingen. På baggrund af nævnets faste praksis blev det vurderet, at klageren ikke kunne få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2.