Pressenævnet: Jyllands-Posten handlede ikke i strid med god presseskik

Klageren indgav en klage til Pressenævnet over en artikel i Jyllands-Posten, idet han mente, at god presseskik var tilsidesat. Klageren anførte, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som han ikke blev forelagt forud for offentliggørelsen. Han følte sig udstillet som svindler og undrede sig over relevansen af hans tidligere politiske virke i artiklen.

Pressenævnets vurdering af forelæggelse

Pressenævnet fastslog, at omtale af virksomheders konkurs og forløbet herfor er i offentlighedens interesse, især når det vedrører personer i ledende roller. Da klageren var ejer af det konkursramte elselskab, fandt nævnet, at omtalen af selskabets konkurs og de tidligere kunders økonomiske tab, i sammenhæng med klagerens ejerforhold, potentielt kunne være skadelig, krænkende eller agtelsesforringende for ham. Disse oplysninger skulle derfor forelægges klageren forud for offentliggørelsen, jf. retningslinjer for god presseskik, specifikt Medieansvarsloven punkt A.3 og A.4.

Pressenævnet vurderede, at Jyllands-Posten havde udvist tilstrækkelig ihærdighed i sine forsøg på at kontakte klageren. Mediet sendte to mails til elselskabets supportmail (den 1. og 8. maj 2024), som begge blev besvaret med autosvar, der indikerede, at anmodningerne var modtaget og under behandling. Jyllands-Posten forsøgte desuden forgæves at opnå kontakt via klagerens partis pressechef. Nævnet lagde vægt på, at henvendelserne var af en karakter, der burde kunne besvares uden lang forberedelsestid, og at de henstod ubesvarede ved artiklens offentliggørelse den 21. maj 2024.

På baggrund heraf fandt Pressenævnet, at Jyllands-Posten havde en berettiget forventning om, at mailsene var nået frem til klageren, og at han havde haft fornøden mulighed for at kommentere artiklens indhold. Pressenævnet fandt derfor ikke grundlag for at udtale kritik af Jyllands-Postens forelæggelse.