Kritik for manglende anonymisering af lederartikel om nazisme i forklædning

Klageren indbragte en sag for Pressenævnet mod Århus Stiftstidende, idet han ønskede anonymisering eller sletning af lederartiklen "Nazisme i forklædning" fra 2009. Klageren mente, at artiklen skadede hans ære og omdømme uretmæssigt, især da den fortsat fremkom ved Google-søgninger og påvirkede hans jobsøgning og familieliv. Han fremhævede sin unge alder på tidspunktet for hændelsen og sin nuværende afstandtagen fra de omtalte holdninger.

Pressenævnets vurdering af anonymisering

Pressenævnet vurderede klagen om anonymisering i henhold til retningslinjer for god presseskik, specifikt punkt D. 1, som omhandler mediers forpligtelse til at vurdere anmodninger om at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger. Nævnet fandt, at lederartiklen indeholdt personoplysninger af følsom karakter, der var særligt belastende for klageren. Der blev lagt vægt på klagerens unge alder på tidspunktet for hændelsen, at næsten 16 år var forløbet, at hans aktiviteter måtte anses for enkeltstående, og at han ikke var en offentlig person. Pressenævnet udtalte derfor kritik af Århus Stiftstidende for ikke at have imødekommet klagerens anmodning om anonymisering af lederartiklen.

Pressenævnets vurdering af sletning

Klageren anmodede også om sletning af lederartiklen i henhold til lov om massemediers informationsdatabaser § 8, stk. 3. Denne paragraf fastslår, at informationer om enkeltpersoners rent private forhold, herunder politiske og foreningsmæssige forhold, ikke må opbevares i en informationsdatabase mere end tre år efter begivenhedens dato. Klageren henviste også til lov om massemediers informationsdatabaser § 9, som omhandler sletning, rettelse eller ajourføring af urigtige, vildledende eller irrelevante informationer.

Århus Stiftstidende argumenterede imod sletning med henvisning til, at oplysningerne ikke var "rent private", men politiske og af offentlig interesse, og at lov om massemediers informationsdatabaser § 8, stk. 4 tilsiger, at offentlighedens interesse i oplysningerne kan begrunde, at de fortsat skal være tilgængelige.

Pressenævnet bemærkede, at en offentligt tilgængelig informationsdatabase ikke må indeholde information, hvis offentliggørelse ville være i strid med god presseskik, jf. lov om massemediers informationsdatabaser § 8, stk. 2. Selvom nævnet fandt grundlag for at udtale kritik af Århus Stiftstidende for at afvise anonymisering, fandt det efter en samlet vurdering, og under hensyn til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 om ytrings- og informationsfrihed, at det ville være uproportionalt at give påbud om at slette oplysningen om klagerens navn i medfør af lov om massemediers informationsdatabaser § 13, stk. 1.

Pressenævnet pålagde ikke offentliggørelse af kendelsen i Århus Stiftstidende, da klageren ikke havde ønsket dette i medfør af Medieansvarsloven § 49.