Stadfæstelse af afslag på visum grundet manglende fællessprog og kendskab
Dato
1. april 2025
Myndighed
Udlændingenævnet
Ministerium
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Sagsnummer
W20241030025
Dokument
Åbn PDFUdlændingenævnet stadfæstede i oktober 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på visum til en statsborger fra Myanmar, der ønskede at besøge sin kæreste på Island. Ansøgeren, der opholdt sig i Thailand på en arbejds- og opholdstilladelse, havde søgt visum til Danmark.
Sagens baggrund og Udlændingestyrelsens afgørelse
Udlændingestyrelsen meddelte afslag på visum med henvisning til, at der var begrundet tvivl om ansøgerens hensigt om at forlade Schengenlandene inden visummets udløb. Afgørelsen blev truffet i henhold til Visumkodeks artikel 32, stk. 1, litra b) og Visumbekendtgørelsen § 8, stk. 2, nr. 13, jf. Visumbekendtgørelsen § 16. Styrelsen lagde vægt på flere forhold:
- Ansøgeren og værten havde ikke et fælles sprog og kommunikerede primært via oversættelsesprogrammer.
- Ansøgeren udviste begrænset kendskab til værtens personlige forhold, herunder fødselsdag og alder.
- Der var en aldersforskel på 21 år mellem parterne, hvilket indgik som et delelement i den samlede vurdering, men ikke var udslagsgivende i sig selv. For statsborgere fra hovedgruppe 3 (Myanmar) gælder som udgangspunkt, at Schengenvisum til kærester kan meddeles, hvis parret har et sædvanligt forudgående personligt kendskab i kraft af et fast kæresteforhold og har mødt hinanden personligt. Afslag gives normalt, hvis parret ikke har større kendskab til hinandens personlige forhold, eller den personlige kontakt ikke er af nyere dato.
Udlændingenævnets vurdering
Udlændingenævnet fastholdt Udlændingestyrelsens afgørelse og begrundelse. Nævnet lagde vægt på, at kæresteforholdet ikke kunne lægges til grund for afgørelsen, da parret manglede et fællessprog, og ansøgeren ikke udviste tilstrækkeligt kendskab til værtens personlige forhold. Klagerens anbringender om et 3-årigt forhold, værtens besøg i Thailand, køb af bolig der, og ansøgerens igangværende engelskundervisning, ændrede ikke vurderingen. Nævnet bemærkede desuden, at aldersforskellen på 21 år indgik som et delelement i den konkrete og individuelle vurdering.
Lignende afgørelser