Ophør af opholdsret for arbejdstager: Manglende beskæftigelse og tilknytning

Udlændingenævnet stadfæstede i september 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om, at en rumænsk statsborgers opholdsret som arbejdstager, oprindeligt udstedt efter EU-opholdsbekendtgørelsen § 5, stk. 1, var ophørt. Klageren havde fået udstedt registreringsbevis i januar 2022, men kommunen indberettede i august 2023, at klageren havde søgt uddannelseshjælp og tilmeldt sig jobcentret. SIRI konstaterede, at klageren kun havde haft lønindkomst fra april til september 2022 og traf afgørelse om ophør af opholdsretten i maj 2024.

Baggrund for afgørelsen

Udlændingenævnet fastholdt SIRI's afgørelse og vurderede, at klagerens ret til ophold som arbejdstager var ophørt den 9. september 2022, jf. EU-opholdsbekendtgørelsen § 29, stk. 1. Dette skyldtes manglende registreret indkomst fra september 2022 frem til SIRI's afgørelse i maj 2024, samt at klageren ikke på anden vis havde dokumenteret beskæftigelse i perioden.

Vurdering af arbejdstagerstatus

Nævnet vurderede, at klageren ikke opfyldte betingelserne for bevarelse af arbejdstagerstatus, jf. EU-opholdsbekendtgørelsen § 5, stk. 2. Der blev lagt vægt på, at klageren ikke havde fremlagt oplysninger eller dokumentation, der kunne føre til bevarelse af status. Det var en betingelse for bevarelse af arbejdstagerstatus, at unionsborgeren tilmeldte sig jobcentret som reelt og aktivt arbejdssøgende umiddelbart efter ansættelsesforholdets ophør, hvilket klageren først gjorde i juli 2023. Oplysninger om en fødsel i april 2023 ændrede ikke vurderingen, da der ikke var dokumentation for, at arbejdsophøret skyldtes fysiske begrænsninger i forbindelse med graviditet eller fødsel, jf. også EU-Domstolens dom i sagen C-507/12, Saint Prix.

Nye ansættelsesforhold og personlige forhold

Oplysninger om et nyt job i juli 2024 kunne ikke føre til en ændret vurdering, da disse var efterfølgende omstændigheder, som ikke ændrede på, at klagerens oprindelige ret til ophold som arbejdstager var ophørt i september 2022. Klageren blev henvist til at indgive en ny ansøgning til SIRI, hvis betingelserne for arbejdstagerstatus nu opfyldes.

Endelig vurderede Udlændingenævnet, at ophøret af opholdsretten ikke virkede særligt belastende for klageren, jf. EU-opholdsbekendtgørelsen § 37. Dette blev begrundet med:

• Klageren havde ikke oplyst om personlige forhold eller tilknytning til Danmark.
• Klageren havde kun opholdt sig i Danmark i omkring 2 år og 8 måneder med ca. 7 måneders beskæftigelse og blev anset for at have stor tilknytning til hjemlandet Rumænien.
• Klagerens 1-årige barn blev ikke anset for at have opnået en selvstændig tilknytning til Danmark, og der var ingen oplysninger om, at familien ikke kunne udøve familieliv uden for Danmark.