Afslag på fremmedpas grundet forvanskning: Stadfæstelse af karensperiode

Udlændingenævnet har stadfæstet Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på udstedelse af et nyt fremmedpas til en ansøger, der havde et forvansket pas. Nævnet lagde vægt på en vurdering fra NIDC (Nationalt ID-Center), et uafhængigt kompetencecenter, som konkluderede, at skaderne på passet var mere omfattende end forventet ved en enkelt eller to vaske, og at de var kontrollerede og lokale omkring sider med stempler.

Vurdering af pasforvanskning

NIDC's vurdering indikerede, at passet sandsynligvis var blevet vasket mere end to gange, hvilket ikke stemte overens med ansøgerens forklaring. Det blev også bemærket, at et stempel, sandsynligvis fra Holland, som fremgik af kopier af det intakte pas, ikke længere var synligt i det beskadigede pas. På baggrund heraf kunne det ikke udelukkes, at skaderne var forårsaget med den hensigt at skjule oplysninger om ansøgerens rejseaktivitet.

Ansøgerens argumenter om, at der ikke var hensigt til at skjule oplysninger, og at der fandtes udrejsestempler fra Schengenlandene, blev ikke fundet tilstrækkelige til at ændre vurderingen. Ligeledes blev indsendte kopier af det intakte pas ikke anset for at godtgøre, at forvanskningen var undskyldelig, da tidspunktet for kopiernes optagelse ikke var kendt, og de derfor ikke afkræftede formodningen om forvanskning.

Konsekvenser og ret til familieliv

Som følge af afgørelsen vil ansøgeren i en periode på 5 år fra Udlændingestyrelsens afgørelse ikke kunne få udstedt et nyt fremmedpas, jf. Udlændingeloven § 39 a, stk. 9. Nævnet fandt ikke, at ansøgerens manglende mulighed for at besøge familie uden for Danmark udgjorde særlige omstændigheder, der kunne føre til udstedelse af fremmedpas. Vurderingen om ikke at meddele fremmedpas blev heller ikke anset for at være uforenelig med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 om retten til familieliv, da denne bestemmelse efter praksis primært omfatter kernefamilien (forældre og mindreårige børn), og der ikke var oplyst om et særligt afhængighedsforhold, der ville falde inden for bestemmelsens anvendelsesområde for voksne familiemedlemmer.