Stadfæstelse af udvisning men nedsættelse af indrejseforbud efter ulovligt ophold

Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en britisk statsborger, men nedsatte varigheden af indrejseforbuddet. Klageren indrejste i Danmark i oktober 2023 og blev i februar 2024 antruffet af politiet med et ulovligt ophold på 25 dage, da han havde overskredet den tilladte opholdsperiode på 90 dage inden for 180 dage som britisk statsborger. Udlændingestyrelsen havde oprindeligt udvist klageren med et indrejseforbud til Schengenområdet af 2 års varighed.

Vurdering af udvisning og indrejseforbud

Udlændingenævnet fastholdt udvisningen, da klageren opholdt sig i Danmark uden fornøden tilladelse, jf. Udlændingeloven § 25 b. Nævnet lagde vægt på, at klageren som britisk statsborger kun må opholde sig i Schengenområdet i 90 dage inden for en periode på 180 dage, og at han ikke var i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse.

Ved vurderingen af, om udvisningen ville virke særligt belastende for klageren, jf. Udlændingeloven § 26, stk. 1, indgik det, at klageren har en voksen datter i Danmark, som lider af mentale lidelser. Nævnet fandt dog ikke, at der forelå et særligt afhængighedsforhold mellem klageren og datteren, som kunne føre til en anden vurdering i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til familieliv. Det blev bemærket, at datterens tilstand ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, og at klageren ikke havde haft fast bopæl med datteren i Danmark siden juli 2023.

Nedsættelse af indrejseforbud

På trods af det ulovlige opholds længde på 25 dage, fandt Udlændingenævnet dog helt undtagelsesvist grundlag for at nedsætte det lovbestemte indrejseforbud fra 2 år til 1 år, jf. Udlændingeloven § 32, stk. 5, nr. 2. Denne nedsættelse blev begrundet med klagerens nære forhold til sin voksne datter samt datterens aktuelle sociale, helbredsmæssige og familiemæssige situation.

Klageren er blevet registreret i Schengeninformationssystemet (SIS) som følge af indrejseforbuddet, jf. Udlændingeloven § 58 g, stk. 1. Det blev vejledende oplyst, at et indrejseforbud kan ophæves, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, jf. Udlændingeloven § 32, stk. 7. Klageren har således mulighed for at ansøge Udlændingestyrelsen herom.