Afgørelse om påstået forskelsbehandling på grund af køn ved chikane og afskedigelse

Ligebehandlingsnævnet har afgjort, at en kvindelig klager ikke blev udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med chikane, afskedigelse eller repressalier. Klageren, ansat som Head of Sales Food, oplevede et dårligt arbejdsmiljø og mente, at hun og en kvindelig kollega blev behandlet ringere end mandlige kolleger, herunder ved at få frataget ansvarsområder og blive latterliggjort af deres leder.

Baggrund for klagen

Klageren henvendte sig til HR angående arbejdsmiljøet, hvilket ifølge hende førte til, at hun blev afskediget den 10. juni 2022 med henvisning til samarbejdsproblemer. Hun påpegede, at den kvindelige kollega, der også henvendte sig til HR, ikke blev afskediget, hvilket klageren anså for forskelsbehandling og repressalier. Klageren hævdede desuden, at hun blev behandlet dårligere end andre kvinder på grund af sine kompetencer.

Indklagedes argumentation

Indklagede bestred, at der var tale om kønsdiskrimination, og anførte, at klagerens utilfredshed relaterede sig til arbejdsmiljø og ledelsesstil, ikke køn. De fremhævede, at klageren først nævnte kønsdiskrimination efter at have konsulteret en advokat. Indklagede forklarede afskedigelsen med samarbejdsvanskeligheder, klagerens mistillid til sin leder og manglende samarbejdsevner, samt at klageren ikke levede op til forventningerne. De afviste, at afskedigelsen var en repressalie for at kontakte HR, og påpegede, at en ledelsesmæssig beslutning om at opsige én af to kvindelige medarbejdere med samme anciennitet ikke falder ind under ligebehandlingsloven.

Nævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet behandler sager om forskelsbehandling på grund af køn i henhold til Ligebehandlingsloven. Nævnet bemærkede, at en lønmodtager skal tilkendes godtgørelse, hvis afskedigelsen skyldes krav om ligebehandling, jf. Ligebehandlingsloven § 15, stk. 1. Loven forbyder forskelsbehandling på grund af køn, herunder chikane, jf. Ligebehandlingsloven § 4. Hvis der påvises faktiske omstændigheder, der giver anledning til formodning om forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, jf. Ligebehandlingsloven § 16 a. Efter en samlet vurdering fandt nævnet, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun blev udsat for chikane på grund af køn eller repressalier i form af afskedigelse. Klageren fik derfor ikke medhold i sin klage. Nævnets kompetence er fastsat i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1 og 2.