Afgørelse om afvisning: Påstået forskelsbehandling ved manglende frit tandlægevalg

Klagen omhandlede påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse og/eller hudfarve, idet klageren ikke selv kunne vælge sin tandlæge hos indklagede. Ligebehandlingsnævnet afviste at behandle klagen.

Nævnets kompetence og vurdering

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet i henhold til Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 2. Loven fastslår, at ingen må udsættes for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, jf. Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1. Direkte forskelsbehandling foreligger, når en person behandles ringere end en anden i en tilsvarende situation på grund af race eller etnisk oprindelse. Indirekte forskelsbehandling opstår, hvis en tilsyneladende neutral praksis stiller personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere, medmindre det er objektivt begrundet.

Hvis en krænket person påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er tilsidesat, jf. Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 7.

Klageren oplyste, at hun ikke vidste, om den dårlige behandling skyldte, at hun var kommunepatient, eller hendes hudfarve. Nævnet vurderede, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse og/eller hudfarve.

Afvisning af klagen

På baggrund af nævnets faste praksis og manglen på påviste faktiske omstændigheder var det åbenbart, at klageren ikke kunne få medhold i klagen. Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8.