Afvisning af klage om forskelsbehandling pga. politisk anskuelse ved opnormering

Ligebehandlingsnævnet har genoptaget en sag om påstået forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse i forbindelse med en klagers opnormering til specialkonsulent. Klageren mente, at rygter om hans politiske anskuelse forsinkede hans opnormering i 2008.

Genoptagelse af sagen

Sagen blev oprindeligt afvist af nævnet den 19. januar 2022 med henvisning til forældelse af et eventuelt krav om godtgørelse. Klageren anmodede om genoptagelse den 3. juli 2023. Nævnet har ændret sin praksis og fastslået, at der ikke gælder en klagefrist for at indbringe sager til Ligebehandlingsnævnet, og at forældelsesreglerne ikke afskærer en klager fra at få behandlet en klage over ulovlig forskelsbehandling. På baggrund af denne ændrede praksis, som er fastslået i en principiel afgørelse (sagsnr. 22-48184), fandt nævnet, at særlige grunde talte for at genoptage sagen med henblik på realitetsbehandling, jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 12, stk. 1.

Vurdering af forskelsbehandling

Klageren gjorde gældende, at han blev forskelsbehandlet med hensyn til lønvilkår, da rygter om, at han var nazist, forsinkede hans opnormering til specialkonsulent. Klageren mente, at han burde være blevet opnormeret allerede i midten af 1990'erne.

Nævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Loven definerer direkte forskelsbehandling som en ringere behandling på grund af politisk anskuelse, og indirekte forskelsbehandling som en tilsyneladende neutral praksis, der stiller personer med en bestemt politisk anskuelse ringere. Hvis en krænket person påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til formodning om forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.

I denne sag har klageren oplyst, at han blev opnormeret i 2008, og at han siden 2001 har kendt til rygterne om, at han skulle være nazist. Klageren har dog ikke fremlagt oplysninger, der understøtter, at disse rygter skulle have haft betydning for beslutningen om hans opnormering. Nævnet vurderede derfor, at klageren ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at rygterne var årsagen til den sene opnormering.

På baggrund af nævnets faste praksis er det åbenbart, at klageren ikke kan få medhold i sin klage. Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.