Klage over misvisende overskrifter i TV-indslag om knætræning

Dansk Ortopædkirurgisk Selskab, Dansk Selskab for Hofte- og Knæalloplastik og professor [Klager 3] klagede til Pressenævnet over et nyhedsindslag i TV Avisen på DR1 den 10. oktober 2023, idet de mente, at god presseskik var tilsidesat. Klagerne anførte, at indslagets overskrifter – "Knætræning kan udsætte eller erstatte operation" og "Ikke behov for operation efter fysioterapi 9 ud af 10" – var ukorrekte og misvisende, da de fejlagtigt antydede, at patienter, der fik fysioterapi, undgik en operation, de ellers havde behov for. De påpegede, at 9 ud af 10 patienter, der henvises til vurdering af knæled, ofte slet ikke har behov for operation i udgangspunktet. Klagerne mente, at DR burde have berigtiget oplysningerne, især da den professor, hvis forskning blev omtalt, også havde udtrykt uenighed med fremlægningen.

DR afviste klagen og anførte, at klagerne ikke havde retlig interesse, da de ikke var direkte omtalt i indslaget. Mediet fastholdt, at overskrifterne lå inden for redigeringsretten og skulle ses i sammenhæng med værtens præciseringer, som tydeliggjorde, at det drejede sig om patienter henvist til vurdering af behov for operation. DR mente, at det samlede indslag gav et retvisende billede, og at der ikke var grundlag for berigtigelse.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet fandt, at klagerne havde retlig interesse i sagen, da omtalen var af væsentlig samfundsmæssig interesse, og klagerne som faglige organisationer og professorer havde en direkte tilknytning til det omtalte felt. Dette var i overensstemmelse med Medieansvarsloven § 43, stk. 2, som tillader nævnet at behandle klager af almen interesse, selvom klageren ikke er direkte forurettet. Pressenævnet præciserede desuden, at det er mediet, og ikke den enkelte journalist, der er part i sagen, jf. Medieansvarsloven § 34.

Vedrørende god presseskik bemærkede Pressenævnet, at mediernes opgave er at bringe korrekt og hurtig information, og at overskrifter skal have dækning i indholdet, jf. de vejledende regler for god presseetik (punkt A.1, A.6 og A.7). Selvom overskrifterne isoleret set kunne fremstå misvisende, fandt nævnet, at værtens samtidige præciseringer – om at 9 ud af 10 patienter var henvist til vurdering af behov for kunstigt knæled og ikke havde behov for det efter fysioterapi – skabte et samlet retvisende billede.

Pressenævnet konkluderede, at formuleringen af overskrifterne, set i sammenhæng med værtens udtalelser, ikke overskred mediets redigeringsret. Valg og fravalg af informationer i indslaget lå også inden for mediets redigeringsret, og det samlede indslag blev vurderet til at give et retvisende billede ud fra en presseetisk vurdering. Derfor udtalte Pressenævnet ikke kritik af DR.