Afgørelse om afvisning af klage vedrørende barselsorlov til solofædre

En mandlig solofar klagede over påstået forskelsbehandling på grund af køn, idet en aftale forhandlet af den indklagede faglige organisation gav kvinder ret til flere barselsdage med løn end mænd. Klageren havde ret til 15 ugers lønnet barselsorlov, mens fødende mødre havde ret til 26 uger.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter Ligebehandlingsloven. Nævnet vurderede, at den indklagede faglige organisation er omfattet af ligebehandlingspligten i Ligebehandlingsloven § 5 a, som gælder for organisationer, der træffer beslutning om medlemskab og deltagelse.

Nævnets vurdering og afvisning

Nævnet bemærkede, at Ligebehandlingsloven § 1, stk. 8 fastslår, at loven ikke er til hinder for bestemmelser om beskyttelse af kvinder, navnlig i forbindelse med graviditet og fødsel. Forskellige regler for løn under barselsfravær for mødre og fædre relaterer sig til netop dette spørgsmål om beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet og moderskab. Baseret på sin faste praksis, hvor nævnet tidligere har fastslået, at det ikke er i strid med ligebehandlingsloven, at en mor i videre omfang har ret til løn under barselsorlov end en far, fandt nævnet, at det ikke var i strid med loven, at klager som far ikke havde ret til barselsorlov med løn i samme omfang som mødre.

Da det var åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i klagen, afviste Ligebehandlingsnævnet at behandle klagen i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8.