Afvisning af klage om aldersdiskrimination pga. manglende arbejdsmarkedspension ved udbetaling af tjenestemandspension

Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle en klage om påstået forskelsbehandling på grund af alder. Klager, der er født i 1956, gjorde gældende, at den indklagede kommune udsatte hende for forskelsbehandling, da de stoppede indbetalingen af pensionsbidrag til hendes arbejdsmarkedspension, idet hun automatisk begyndte at modtage sin tjenestemandspension ved fyldte 67 år. Klager argumenterede for, at hun blev tvunget ud af sin arbejdsmarkedspension, selvom hun fortsat havde samme arbejdsområde og timetal. Klager havde ikke ret til pensionsbidrag fra indklagede efter den gældende overenskomst, da hun modtog tjenestemandspension. Indklagede valgte at stoppe indbetalingen af pensionsbidrag på cirka 5.700 kr. om måneden. Klager kunne ikke udsætte udbetalingen af sin tjenestemandspension efter gældende lovgivning. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 8. februar 2024. Klager fremsatte ikke krav om et bestemt godtgørelsesbeløb. Nævnet fandt ikke grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Nævnets vurdering og afvisning

Nævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1-3. Det fremgår af loven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere med hensyn til løn- og arbejdsvilkår, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, stk. 1.

Nævnet henviste til en Højesteretsdom (U. 2021.4240H), der behandlede en lignende sag, hvor en bibliotekar var udelukket fra en pensionsordning, da hun modtog tjenestemandspension. Højesteret fandt, at bibliotekaren ikke var stillet ringere på grund af sin alder, da hun ellers ville opnå en retsstilling, som yngre kolleger ikke havde. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klagers sag ikke adskilte sig afgørende fra denne Højesteretsdom eller tidligere lignende sager behandlet af nævnet.

På baggrund heraf fandt nævnet, at klager ikke var blevet udsat for ringere behandling i forskelsbehandlingslovens forstand. Det var derfor åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i klagen, og nævnet afviste at behandle sagen i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2.