Pressenævnet: Kritik af Berlingske afvises i sag om interessekonflikter på Økonomisk Ugebrev

Økonomisk Ugebrev og chefredaktør [Klager] klagede til Pressenævnet over Berlingskes artikler, der anklagede dem for at skrive positivt om virksomheder, de selv havde aktier i, og for ikke at deklarere deres interesser tilstrækkeligt. Klagen omhandlede ukorrekt information, misvisende overskrifter og skadelig vinkling.

Pressenævnets kompetence

Pressenævnet understregede, at dets kompetence er begrænset til at vurdere, om "massemediernes indhold og handlemåde" er i overensstemmelse med Medieansvarsloven § 34. Spørgsmål om ærekrænkelser falder uden for nævnets område og hører under domstolene, jf. Medieansvarsloven § 43.

Vurdering af god presseskik

Nævnet bemærkede, at Økonomisk Ugebrev og [Klager] som medie og chefredaktør i højere grad må tåle kritisk omtale, især når emnet har klar almen interesse. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Berlingske for redigeringen af artiklerne, herunder omtalen af ejerskab og interesser, da artiklerne tydeligt gengav både præmissen for eksperternes kritik og Økonomisk Ugebrevs synspunkter.

Overskrifternes dækning

Pressenævnet vurderede, at overskrifterne, såsom "Afsløring: Chefredaktør og hans medie skriver positivt om virksomheder – og har selv aktier i dem" og "Eksperter i hård kritik af dansk medies »dobbeltrolle«: Bruger sit journalistiske ansigt til at tjene penge på aktier", var journalistiske formuleringer med tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold. Nævnet lagde vægt på, at:

• Beskyldningerne i overskrifterne i stort omfang blev besvaret af klageren i brødteksten.
• Det tydeligt fremgik, at kritikken primært handlede om manglende deklarering af interesser.
• Brugen af citationstegn gjorde det klart, at udsagnene var citater fra eksperter og dermed subjektive vurderinger.
• Selvom nogle aktier var ejet indirekte via en investeringsfond, og påvirkning af aktiekurser var begrænset, fandtes formuleringen presseetisk forsvarlig.

Konkrete udsagn i artiklerne

Pressenævnet fandt heller ikke grundlag for kritik vedrørende specifikke udsagn:

• "Driver investeringsfond": Selvom den selskabsretlige konstruktion var kompleks, fandt nævnet, at omtalen havde tilstrækkelig dækning, da chefredaktøren styrede køb og salg i fonden, og fonden var tæt knyttet til mediet.
• "Andele i fonden": Nævnet fandt ingen kritik i gengivelsen af [Klager]'s svar om, hvorvidt andre journalister havde andele i fonden, da det fremgik, at der var tale om et interview, og at yderligere oplysninger blev gengivet efterfølgende.
• "Karensperiode": Pressenævnet fandt, at Berlingske tilstrækkeligt informerede læserne om, at mediet havde regler for handel med aktier "lige før eller sælge lige efter" en artikel, og fandt ikke anledning til at vurdere det præcise antal dage.
• "Godkendelse af Finanstilsynet": Nævnet fandt ingen kritik i omtalen af, at Berlingske havde bedt om dokumentation for Finanstilsynets godkendelse, da det fremgik, at [Klager] havde oplyst, at konstruktionen var godkendt.

Udtalelser fra kilder

Pressenævnet vurderede, at eksperternes udtalelser fremstod som subjektive vurderinger baseret på Berlingskes materiale. Nævnet bemærkede, at det tydeligt fremgik, at det var eksperternes vurdering af interessekonflikter og deklareringsbehov, og at [Klager]s uenighed blev gengivet. Det blev også fremhævet, at ingen eksperter vurderede, at der var tale om kursmanipulation eller lovbrud. Den tidligere konflikt mellem [Person 3] og Økonomisk Ugebrev ændrede ikke på, at [Person 3] som professor ved CBS ansås for en troværdig kilde.

Samlet set udtalte Pressenævnet ingen kritik af Berlingske.