Pressenævnet: Afvisning af sletning af brevkasseartikler ikke i strid med god presseskik

Klageren har indbragt en sag for Pressenævnet, idet hun mener, at Århus Stiftstidende har tilsidesat god presseskik ved at afvise hendes anmodning om sletning af en række artikler fra 2011.

Baggrund for klagen

Artiklerne, der blev bragt på stiften.dk i perioden maj til december 2011, indeholder klagerens brevkassesvar om samliv, seksuelle problemstillinger og kærlighed. Klageren var dengang ulønnet brevkasseredaktør for Midtjyske Medier (nu JFM). Efter at have lukket sit firma som sexolog og parterapeut i 2013, arbejder klageren nu på sin datters danseskole. Hun oplever, at de gamle artikler dukker op ved Google-søgninger på hendes navn eller danseskolens navn, hvilket hun finder uheldigt. Klageren påberåber sig "retten til at blive glemt" i henhold til GDPR-reglerne.

Århus Stiftstidendes forsvar

Århus Stiftstidende afviste sletningsanmodningen med henvisning til, at klageren havde indgået aftale om publicering og digital tilgængelighed af artiklerne. Mediet anførte, at journalistik er eksplicit undtaget fra databeskyttelsesforordningens regler om "retten til at blive glemt" og at den relevante bestemmelse i retningslinjer for god presseskik, punkt D.1, ikke er tiltænkt at give journalister ret til at få deres eget arbejde slettet, men derimod at beskytte borgere omtalt i journalistikken mod følsomme eller private oplysninger.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet fastslog indledningsvis, at dets kompetence omfatter sager om god presseskik i henhold til Medieansvarsloven § 34 og kapitel 6, men ikke spørgsmål om overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen, som hører under domstolene og Datatilsynet.

Vedrørende god presseskik og sletning efter punkt D.1, bemærkede nævnet, at denne bestemmelse som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, der er særligt belastende for den omtalte person. I den konkrete sag fandt Pressenævnet, at artiklerne ikke indeholder oplysninger, der er så følsomme eller private, at de er særligt belastende for klageren. Nævnet lagde vægt på, at:

• Oplysningerne stammer fra klageren selv i hendes daværende virke som brevkasseredaktør.
• Omtalen angår forhold i relation til klagerens erhvervsmæssige virke.
• Omtalen i artiklerne fortsat kan anses for at have almen interesse.

Det forhold, at klageren ikke længere er brevkasseredaktør og sexolog, eller at hun ikke blev betalt for sit arbejde, kunne ikke føre til et andet resultat. Pressenævnet fandt derfor ikke grundlag for at kritisere Århus Stiftstidende for at have afvist sletningsanmodningen.