Pressenævnet: Afvisning af sletning af artikler om brevkassesvar ikke i strid med god presseskik

Klager, en tidligere sexolog og parterapeut, klagede til Pressenævnet over Randers Amtsavis' afvisning af at slette en række artikler fra 2011, hvor hun fungerede som ulønnet brevkasseredaktør. Klager argumenterede for, at artiklerne, der omhandlede samliv og seksuelle problemstillinger, var uheldige at finde via Google-søgninger på hendes navn, især da hun nu arbejder i en anden branche, og hun påberåbte sig "retten til at blive glemt" under GDPR.

Randers Amtsavis afviste anmodningen med henvisning til, at Klager havde indgået aftale om publicering, og at journalistisk indhold er undtaget fra visse GDPR-regler. Avisen fremhævede, at artiklerne ikke indeholdt følsomme eller private oplysninger om Klager, men derimod journalistisk arbejde, og at hendes ulønnede status var irrelevant.

Pressenævnet fastslog indledningsvis, at dets kompetence er begrænset til sager om god presseskik i henhold til Medieansvarsloven § 34 og reglerne om genmæle, og at spørgsmål om databeskyttelseslovgivningen (herunder GDPR) falder uden for nævnets område.

Vurdering af sletningsanmodning

Nævnet vurderede klagen i henhold til punkt D.1 i Retningslinjer for god presseskik, som omhandler mediers forpligtelse til at tage stilling til anmodninger om at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger. Pressenævnet understregede, at anvendelse af punkt D.1 som udgangspunkt kun bør ske, når der er tale om oplysninger, der er særligt belastende for den omtalte person.

I den konkrete sag fandt Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere Randers Amtsavis. Nævnet lagde vægt på, at:

• Oplysningerne i artiklerne stammede fra Klager selv i hendes daværende erhvervsmæssige virke som brevkasseredaktør.
• Omtalen angik forhold i relation til Klager's professionelle virke.
• Omtalen fortsat kunne anses for at have almen interesse.

Det forhold, at Klager ikke længere er sexolog og brevkasseredaktør, og at hun ikke blev betalt for sit arbejde, ændrede ikke nævnets vurdering. Pressenævnet fandt derfor ikke, at artiklerne indeholdt oplysninger, der var så følsomme eller private, at de var særligt belastende for Klager.