Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere afvisning af sletning af artikler

Klageren indgav en klage til Pressenævnet over Dagbladet Ringkøbing-Skjerns afvisning af at slette en række artikler, der blev publiceret på dbrs.dk i 2011. Klageren, der tidligere var ulønnet brevkasseredaktør og sexolog, ønskede artiklerne fjernet, da de dukker op ved søgninger på hendes navn, hvilket er uheldigt i forhold til hendes nuværende arbejde på sin datters danseskole. Hun påberåbte sig "retten til at blive glemt" under databeskyttelsesforordningen (GDPR).

Dagbladet Ringkøbing-Skjern afviste anmodningen og henviste til, at artiklerne var journalistisk arbejde, som klageren havde indgået aftale om at levere til publicering og digital tilgængelighed. Avisen fremhævede, at journalistik er eksplicit undtaget visse GDPR-regler i henhold til databeskyttelsesloven § 3, stk. 8, og at "retten til at blive glemt" primært vedrører søgemaskiner. Avisen vurderede, at artiklerne ikke indeholdt følsomme eller private oplysninger om klageren, men derimod journalistisk indhold, hun selv havde produceret.

Pressenævnets kompetence og vurdering

Pressenævnet fastslog, at dets kompetence omfatter afgørelser om overtrædelse af god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34, og de vejledende regler for god presseskik. Spørgsmål om databeskyttelseslovgivningen falder derimod uden for nævnets område og hører under domstolene og Datatilsynet.

Nævnet behandlede klagen ud fra punkt D.1 i retningslinjerne for god presseskik, som omhandler mediers forpligtelse til at tage stilling til anmodninger om at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger. Pressenævnet understregede, at anvendelse af punkt D.1 og kritik af et medie for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør ske, når der er tale om oplysninger, der er "særligt belastende" for den omtalte person.

I den konkrete sag lagde Pressenævnet vægt på, at:

• Artiklerne indeholder klagerens brevkassesvar om samliv, seksuelle problemstillinger og kærlighed.
• Oplysningerne stammer fra klageren selv i hendes daværende erhvervsmæssige virke som brevkasseredaktør.
• Omtalen fortsat kan anses for at have almen interesse.

Nævnet fandt, at artiklerne ikke indeholder oplysninger, der er følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for klageren. Det forhold, at klageren ikke længere er brevkasseredaktør og sexolog, eller at hun ikke blev betalt for sit arbejde, ændrede ikke nævnets vurdering.

På baggrund heraf fandt Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere Dagbladet Ringkøbing-Skjern for at have afvist klagerens anmodning om sletning.