Pressenævnet: Afvisning af sletning af brevkasseartikler ikke i strid med god presseskik

Klageren har indbragt en sag for Pressenævnet, idet Folkebladet Lemvig har afvist hendes anmodning om at slette en række artikler fra 2011, hvor hun fungerede som brevkasseredaktør og besvarede spørgsmål om samliv og seksualitet. Klageren mener, at god presseskik er tilsidesat ved afvisningen.

Klageren begrundede sin anmodning med henvisning til "retten til at blive glemt" under GDPR-reglerne. Hun forklarede, at hun i dag arbejder med noget andet, og at artiklerne dukker op ved søgninger på hendes navn eller hendes datters danseskoles navn, hvilket hun finder uheldigt. Hun fremhævede desuden, at hendes arbejde som brevkasseredaktør var ulønnet.

Folkebladet Lemvig afviste anmodningen med henvisning til, at klageren havde indgået en aftale om publicering og digital tilgængelighed. De anførte, at journalistik er eksplicit undtaget fra GDPR's regler om "retten til at blive glemt" i henhold til Databeskyttelsesloven. Avisen argumenterede desuden for, at den relevante bestemmelse i retningslinjerne for god presseskik, punkt D.1, ikke er tiltænkt at give journalister ret til at få deres eget arbejde slettet, men derimod at give borgere, der er omtalt, mulighed for at anmode om sletning af følsomme eller private oplysninger om dem selv.

Pressenævnet fastslog indledningsvis, at nævnets kompetence omfatter afgørelser om god presseskik i henhold til Medieansvarsloven § 34 og de vejledende regler for god presseskik. Spørgsmål om overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen falder derimod uden for nævnets kompetence og hører under domstolene og Datatilsynet.

Vurdering af god presseskik

Pressenævnet bemærkede, at punkt D.1 i retningslinjerne for god presseskik fastslår, at medier efter anmodning skal tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger. Nævnet understregede, at denne bestemmelse som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den omtalte person.

I den konkrete sag fandt Pressenævnet, at artiklerne ikke indeholder oplysninger, der er så følsomme eller private, at de er særligt belastende for klageren. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne stammer fra klageren selv i hendes daværende erhvervsmæssige virke som brevkasseredaktør, og at omtalen fortsat kan anses for at have almen interesse. Det forhold, at klageren ikke længere er sexolog, eller at hun ikke blev lønnet for sit arbejde, kunne ikke føre til et andet resultat. Pressenævnet fandt derfor ikke grundlag for at kritisere Folkebladet Lemvig for at have afvist anmodningen om sletning.