Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Viborg Stifts Folkeblad for afvisning af sletning

Klageren anmodede Viborg Stifts Folkeblad om at slette en række artikler, der blev publiceret online mellem maj og august 2011, hvor hun fungerede som ulønnet brevkasseredaktør med fokus på samliv og seksuelle problemstillinger. Klageren, der i dag arbejder med noget andet, oplever, at artiklerne dukker op ved søgninger på hendes navn eller hendes datters danseskoles navn, som deler navn med hende. Hun påberåbte sig "retten til at blive glemt" under GDPR-reglerne og argumenterede for, at artiklerne var forældede og uden relevans.

Avisens standpunkt

Viborg Stifts Folkeblad afviste anmodningen og henviste til, at klageren havde indgået aftale om publicering, og at journalistisk indhold er undtaget fra visse GDPR-regler. Avisen fremhævede, at den relevante bestemmelse for klagen var punkt D. 1 i retningslinjerne for god presseskik, som omhandler mediers pligt til at vurdere anmodninger om at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger. Avisen mente ikke, at artiklerne indeholdt følsomme eller private oplysninger om klageren selv, men derimod journalistisk arbejde, som hun var ansat til at udføre.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet fastslog indledningsvis, at spørgsmål om databeskyttelseslovgivningen falder uden for nævnets kompetence, som alene omfatter sager om god presseskik i henhold til Medieansvarsloven § 34.

Nævnet bemærkede, at punkt D. 1 i retningslinjerne for god presseskik som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, der er særligt belastende for den omtalte person. I den konkrete sag fandt Pressenævnet, at artiklerne ikke indeholdt oplysninger, der var følsomme eller private i en sådan grad, at de var særligt belastende for klageren. Nævnet lagde vægt på:

• Oplysningerne stammede fra klageren selv i hendes daværende erhverv som brevkasseredaktør.
• Omtalen angik forhold i relation til klagerens erhvervsmæssige virke.
• Omtalen fortsat kunne anses for at have almen interesse.

Det forhold, at klageren ikke længere er brevkasseredaktør og sexolog, eller at hun ikke blev betalt for sit arbejde, ændrede ikke nævnets vurdering. Pressenævnet fandt derfor ikke grundlag for at kritisere Viborg Stifts Folkeblad for at have afvist anmodningen om sletning.