Klage over overskrift og manglende omtale af kommunale beslutninger afvist

Klager indgav en klage til Pressenævnet over en artikel i Helsingør Dagblad, med titlen "Ingen hilser på [Klager]: Han har været i [Bygningen] i 28 år – nu føler han, at han bliver drevet væk", idet han mente, at god presseskik var tilsidesat, særligt vedrørende overskriften.

Sagsforløb og klagers synspunkter

Klager havde selv kontaktet Helsingør Dagblad for at give en status på forholdene i [Bygningen], hvor han var erhvervslejer. Han klagede over, at artiklens overskrift "ingen hilser på [Klager]" var usand og fejlagtigt indikerede et personligt problem, da han oplevede, at folk hilste på ham under interviewet, og at tidligere erhvervslejere altid hilste. Han afviste desuden at have udtalt, at ingen hilser på ham. Klager var også uforstående over for, at artiklen ikke omhandlede kommunens beslutninger om [Bygningen], som han mente var den oprindelige intention med hans henvendelse.

Helsingør Dagblads synspunkter

Helsingør Dagblad fastholdt, at overskriften havde dækning i artiklens brødtekst og i Klagers egne udtalelser, hvor han havde sagt: "Ingen hilser i dag, og jeg oplever en fjendtlighed og arrogance fra dem, der administrerer det." Mediet afviste desuden, at der var indgået en aftale om, at artiklen skulle omhandle kommunale beslutninger, idet journalisten klart havde tilkendegivet, at hun ønskede at høre om Klagers personlige oplevelser.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet vurderede sagen ud fra retningslinjerne for god presseskik, specifikt punkt A. 1 og A. 6, som omhandler korrekt information og overskrifters dækning. Nævnet lagde til grund, at Klager selv havde kontaktet mediet og medvirket i interviewet. Pressenævnet fandt, at overskriftens formulering "ingen hilser på [Klager]" fremstod som en sammenfatning af Klagers udtalelser og havde tilstrækkelig dækning i artiklens brødtekst. Derfor fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Helsingør Dagblad på dette punkt.

Vedrørende Klagers klage over, at artiklen ikke omhandlede kommunens beslutninger, bemærkede Pressenævnet, at redaktøren som udgangspunkt har ret til at redigere mediet og beslutte, hvad der bringes, så længe det samlede indtryk er retvisende. På baggrund af mailkorrespondancen fandt nævnet, at Helsingør Dagblad ikke havde forpligtet sig til en specifik omtale af kommunale beslutninger. Pressenævnet udtalte derfor heller ikke kritik på dette punkt.