Pressenævnet: Artikel om voldssag overtræder ikke god presseskik

Klageren indgav klage til Pressenævnet over en artikel på fyens.dk, idet han mente, at god presseskik var tilsidesat. Klagen omhandlede, at artiklen gjorde det muligt at identificere ham i en straffesag om vold, og at den ikke ligeligt gengav parternes synspunkter.

Klagerens synspunkter

Klageren, en mandlig indehaver af en forretning i [Bynavn 1], anførte, at han var identificerbar i artiklen, selv efter en opdatering fra [Bynavn 1] til [Landsdel 1]. Han oplevede, at folk fra hans omgangskreds og kunder kunne genkende ham, hvilket førte til fald i omsætning og skade på hans omdømme. Han påpegede, at der kun er få lignende forretninger i [Bynavn 1], og at mediet forsøgte at fralægge sig ansvar. Desuden mente han, at artiklen ensidigt fremstillede den forurettedes version af historien, hvilket fik ham til at fremstå "skør og tåbelig".

Medieansvarets synspunkter

Fyens Stiftstidende forsvarede sig med, at artiklen var et referat fra et åbent retsmøde, hvor der ikke var begrænsninger for videregivelse af oplysninger. De mente, at klagerens identitet var tilstrækkeligt sløret, da hans navn ikke var nævnt, og at hans erhverv var centralt for historien. Mediet fremhævede, at de havde opdateret den geografiske betegnelse for at sløre identiteten yderligere. De fastholdt, at de loyalt havde refereret begge parters vidneforklaringer og dommens præmisser, og dermed levede op til god presseskik.

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet fastslog sin kompetence til at behandle sager om god presseskik i henhold til Medieansvarsloven § 34 og spørgsmål om genmæle efter Medieansvarsloven § 43. Spørgsmål om straffelovsovertrædelser eller erstatning faldt uden for nævnets kompetence.

Nævnet fandt, at klageren havde retlig interesse i sagen, da han var den identificerede person i artiklen.

Vedrørende klagen om identifikation og privatlivets fred fandt Pressenævnet, at Fyens Stiftstidendes omtale ikke indebar en krænkelse af klagerens privatliv. Nævnet lagde vægt på, at de angivne oplysninger (alder, køn, erhverv og bynavn for forretningen) ikke umiddelbart kunne identificere ham, medmindre man allerede kendte til hans involvering i sagen. Pressenævnet udtalte derfor ikke kritik på dette punkt og bemærkede den foretagne opdatering af artiklen.

Hvad angår klagen om ligelig gengivelse af parternes synspunkter, fandt Pressenævnet, at mediet overordnet havde sikret en ligelig gengivelse. Nævnet lagde vægt på, at det tydeligt fremgik, hvilke synspunkter der tilhørte hvem, og at både klagerens og den forurettedes forklaringer samt sagens resultat og klagerens reaktion på dommen var gengivet. Pressenævnet udtalte heller ikke kritik på dette punkt.