Pressenævnet fandt ikke grundlag for at pålægge sletning af adresse fra artikel

En klager indbragte en sag for Pressenævnet, idet Horsens Folkeblad havde afvist at slette klagerens adresse fra en artikel om et boligsalg, selvom klageren havde beskyttet adresse. Klageren mente, at dette tilsidesatte god presseskik.

Sagens baggrund og parternes synspunkter

Horsens Folkeblad publicerede den 12. april 2023 en artikel om salget af en bolig, der inkluderede adressen og salgsprisen. Artiklen var genereret af Ritzaus tekstrobot baseret på offentligt tilgængelige oplysninger fra den digitale tingbog, FinansDanmarks boligmarkedsstatistik og Bygnings- og Boligregistret (BBR). Klageren anmodede om sletning af både navn og adresse, men mediet slettede kun navnet og afindekserede artiklen. Horsens Folkeblad fastholdt, at oplysninger om boligens adresse og salgspris er offentligt tilgængelige og ikke omfattet af adressebeskyttelse.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet behandlede sagen i henhold til retningslinjerne for god presseskik, specifikt Medieansvarsloven D.1, som omhandler mediets pligt til at vurdere anmodninger om at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger. Nævnet understregede, at anvendelse af dette punkt som udgangspunkt kun bør ske, når der er tale om oplysninger, der er særligt belastende for den omtalte person.

I den konkrete sag fandt Pressenævnet, at der ikke forelå tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at pålægge Horsens Folkeblad at slette boligens adresse. Nævnet lagde vægt på, at:

• Artiklen indeholdt offentligt tilgængelige oplysninger.
• Oplysningerne ikke var krænkende, private eller af en karakter, der i sig selv talte for at hindre deres tilgængelighed.
• Horsens Folkeblad allerede havde slettet klagerens og dennes ægtefælles navn samt afindekseret artiklen.

På baggrund heraf udtalte Pressenævnet ikke kritik af Horsens Folkeblad.