Stadfæstelse af afslag på Schengenvisum: Manglende dokumentation for forsørgelse

Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2024 Udlændingestyrelsens afslag på Schengenvisum til en pakistansk statsborger, der ønskede at rejse til Danmark med sin bror, en EU-borger. Ansøgeren oplyste at være økonomisk forsørget af broren.

Udlændingestyrelsens vurdering

Udlændingestyrelsen afslog visumansøgningen, da det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at der forelå et reelt forsørgelsesforhold mellem ansøgeren og hans bror, hvilket er en forudsætning for at få visum som familiemedlem til en EU-borger, der udøver sin ret til fri bevægelighed. Styrelsen lagde vægt på, at ansøgeren havde egen indkomst og delte husstand med forældre, der modtog penge fra andre brødre.

Ansøgningen blev derfor vurderet efter de almindelige visumregler og national praksis. Udlændingestyrelsen vurderede, at der var en risiko for, at ansøgeren ikke ville rejse hjem igen. Dette skyldtes, at ansøgeren er statsborger i Pakistan, som er placeret i hovedgruppe 5, jf. visumbekendtgørelsen § 16, stk. 4. For statsborgere fra denne gruppe gives visum som udgangspunkt kun ved helt ekstraordinære omstændigheder, jf. visumbekendtgørelsen § 16, stk. 6, og sådanne omstændigheder blev ikke fundet i sagen.

Udlændingenævnets stadfæstelse

Udlændingenævnet fastholdt Udlændingestyrelsens afgørelse og fandt ligeledes, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen for familiemedlemmer med lettere adgang til indrejse efter EU-reglerne, da økonomisk afhængighed, optagelse i brorens husstand eller alvorlige helbredsmæssige grunde ikke var tilstrækkeligt dokumenteret. Nævnet lagde desuden vægt på, at ansøgeren faldt uden for den gruppe af personer fra Pakistan, der som udgangspunkt kan meddeles Schengenvisum til Danmark, især da ansøgeren ikke var inviteret af en vært med fast bopæl og lovligt ophold i Danmark.