Klage over DRs udsendelse "Skyggekrigen" afvises: Gyldigt samtykke og god presseskik

Pressenævnet har afvist en klage fra en borgerjournalist over DR's dokumentar "Skyggekrigen: Kampen om sandheden", som omhandlede spredning af russisk desinformation i Norden. Klageren mente, at DR havde tilsidesat god presseskik ved at anvende optagelser uden gyldigt samtykke, bringe ukorrekt information, undlade forelæggelse af kritik, og fremstille ham som del af et "netværk", der spreder desinformation og nazisme-beskyldninger.

Pressenævnet afviste indledningsvis dele af klagen som for sen i henhold til Medieansvarsloven § 34, stk. 3, da den omfattede flere udgivelser end den specifikke dokumentar, som DR's generaldirektør havde svaret på. Nævnet understregede, at det alene behandler sager om god presseskik og genmæle efter Medieansvarsloven § 34 og Medieansvarsloven § 49, og ikke spørgsmål om straffeloven eller mediets interne etiske retningslinjer.

Samtykke til medvirken

Nævnet fandt, at klagerens samtykke til at medvirke i udsendelsen var gyldigt. Dette blev begrundet med, at klageren frivilligt deltog med viden om udsendelsens emne – konflikten mellem Ukraine og Rusland, og hans rolle som en "Rusland-positiv stemme". Optagelserne, der viste klageren i hans professionelle virke som borgerjournalist på offentlige steder (f.eks. 24syv og Bispebjerg Kirkegård), blev ikke anset for at krænke hans privatliv. Det forhold, at dokumentaren senere blev en samproduktion med andre nordiske public service-stationer, ændrede ikke præmissen for samtykket. Pressenævnet udtalte ingen kritik på dette punkt.

Korrekt information og forelæggelse

Klageren anførte, at DR havde udeladt vigtig information og manipuleret med klip.

• Hosting af hjemmeside i Rusland: Klageren klagede over, at DR ikke nævnte, at hans hjemmeside var hostet i Rusland for at beskytte hans ytringsfrihed. Pressenævnet fandt, at DR's udeladelse lå inden for redigeringsretten, da den korrekte information om hosting i Rusland blev gengivet, og klageren havde haft mulighed for at kommentere.

• Likvideringer i Butja: Klageren mente, at DR manipulerede med klip fra hans interview i 24syv. Nævnet fandt, at DR's redigering ikke forvanskede klagerens budskab eller baggrunden for hans synspunkter, og at redigeringen lå inden for mediets redigeringsret.

• "Netværk" og "desinformation": Klageren bestred DR's fremstilling af ham som del af et netværk, der spreder russisk desinformation. Pressenævnet vurderede, at DR's brug af disse formuleringer fremstod som mediets vurdering baseret på klagerens handlinger og udsagn, og at de havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold, som blev redegjort for i udsendelsen.

• Nazisme-beskyldninger: Klageren mente, at DR manipulerede ved at sammenkæde hans udtalelser om "nationalist-styrker" eller "nazister" med en ekspertudtalelse om Kremls brug af nazisme-begrebet. Nævnet fandt, at klipningen ikke forvanskede klagerens udsagn, og at ekspertens udtalelser fremstod som generelle.

På alle disse punkter udtalte Pressenævnet ingen kritik.

Kildekritik

Klageren kritiserede DR for manglende kildekritik over for en chefkonsulent fra EU's fælles udenrigstjeneste. Pressenævnet fandt, at DR havde udvist fornøden kildekritik, da kildens ansættelse blev oplyst, og hans udtalelser fremstod som faglige vurderinger. Nævnet fandt det ikke dokumenteret, at kilden havde personlig interesse i at skade klageren. Ingen kritik.

Samlet set fandt Pressenævnet, at DR ikke havde tilsidesat god presseskik.