Afvisning af klage over Ekstra Bladets afvisning af sletning af artikel

Klageren indklagede Ekstra Bladet til Pressenævnet, fordi mediet afviste hans anmodning om sletning, afindeksering eller anonymisering af en artikel fra december 2021 med titlen "Ansatte flygter fra [Idrætsforbundet]". Klageren mente, at Ekstra Bladet derved tilsidesatte god presseskik.

Baggrund for sagen

Artiklen omhandlede et dårligt arbejdsmiljø og stor personaleudskiftning i [Idrætsforbundet]s kommercielle afdeling, ledet af klageren. Pressenævnet havde tidligere, i juni 2022, udtalt kritik af Ekstra Bladet for faktuelle fejl og manglende forelæggelse i den påklagede artikel. Som følge heraf havde Ekstra Bladet indsat en tydelig rettelse og et link til Pressenævnets kendelse i artiklen. Klageren havde løbende forsøgt at få artiklen fjernet eller ændret, da den fortsat påvirkede hans professionelle virke og anseelse, og han oplevede at blive konfronteret med de udokumenterede påstande.

Klagerens synspunkter

Klageren argumenterede for, at artiklen burde slettes, afindekseres eller anonymiseres, da den:

• Var baseret på udokumenterede rygter og andenhåndsberetninger.
• Indeholdt mange faktuelle fejl, som Pressenævnet tidligere havde kritiseret.
• Ikke havde tilstrækkelig journalistisk værdi til at retfærdiggøre den skadevirkning, den havde på hans karriere og anseelse.
• Indeholdt personfølsomme og belastende oplysninger, der ikke var sande eller dokumenterede.
• Fortsat fulgte ham flere år efter offentliggørelsen, uden at rettelserne eller kritikken fulgte med i alle kontekster.
• Ikke var underbygget, og han ikke havde haft tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til anklagerne inden publicering.

Ekstra Bladets synspunkter

Ekstra Bladet afviste klagerens anmodning med henvisning til, at artiklen fortsat havde offentlig interesse, var af nyere dato og omhandlede klagerens professionelle virke. Mediet fremhævede, at Pressenævnet i den tidligere kendelse ikke fandt grundlag for at kritisere Ekstra Bladets afvisning af sletning/afindeksering, da artiklen ikke indeholdt oplysninger, der var så følsomme eller private, at de var særligt belastende. Ekstra Bladet påpegede desuden, at de havde offentliggjort Pressenævnets kritik og rettet de faktuelle fejl, og at formålet med rettelserne ville gå tabt ved afindeksering. Mediet henholdt sig til Pressenævnets retningslinjer og praksis, hvor det redaktionelle skøn kun undtagelsesvist tilsidesættes.

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for at have afvist klagerens anmodning om sletning, afindeksering eller anonymisering af artiklen. Nævnet henviste til Medieansvarsloven punkt D. 1 i retningslinjerne for god presseskik, som angiver, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige efter publicering. Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik. Nævnet understregede, at denne bestemmelse som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, der er særligt belastende for den omtalte person.

I den konkrete sag lagde Pressenævnet vægt på, at artiklen fra 2021 omhandlede forhold relateret til klagerens daværende stilling som kommerciel direktør i [Idrætsforbundet] og ikke indeholdt oplysninger, der var så følsomme eller private, at de var særligt belastende for ham. Nævnet fremhævede, at sagen var af offentlig interesse, at klageren indtog en fremtrædende rolle med ansvar for arbejdsmiljøet i sin afdeling, og at omtalen angik hans erhvervsmæssige virke. Desuden bemærkede nævnet, at artiklen var af nyere dato, og at nævnets tidligere kritik fremgik tydeligt af artiklen.