Afvisning: Manglende bevis for forskelsbehandling pga. nationalitet på fitnessuddannelse

En klager fra Ungarn påstod at være blevet forskelsbehandlet på grund af national oprindelse i forbindelse med en erhvervsuddannelse som fitnessinstruktør. Klageren hævdede, at en engelsk deltager fik lov til at gennemføre uddannelsen på engelsk, selvom der var et krav om dansk sprog, mens klageren og en anden udenlandsk deltager fulgte undervisningen på dansk. Klageren bestod ikke uddannelsen og mente, at underviseren havde lavet en ubegrundet undtagelse for den engelske deltager på grund af nationalitet.

Ligebehandlingsnævnet afviste at behandle klagen, da nævnet ikke fandt, at klageren havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling på grund af national oprindelse. Nævnet lagde vægt på, at klageren ikke selv havde fremsat ønske om at gennemføre uddannelsen på engelsk eller fået afslag herpå. Klageren blev derfor ikke stillet ringere end de øvrige deltagere, der gennemførte uddannelsen på dansk.

Nævnets kompetence og vurdering

Sagen blev behandlet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 6, stk. 3. Nævnet behandler klager om forskelsbehandling på grund af national oprindelse efter Forskelsbehandlingsloven § 1, stk. 1, som også omfatter uddannelsesvirksomhed rettet mod lønnet beskæftigelse.

Forbuddet mod forskelsbehandling defineres i Forskelsbehandlingsloven § 3 som enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling. Direkte forskelsbehandling foreligger, når en person behandles ringere på grund af national oprindelse i en tilsvarende situation. Indirekte forskelsbehandling opstår, når en tilsyneladende neutral praksis stiller personer af en bestemt national oprindelse ringere, medmindre det er objektivt begrundet.

I sager om forskelsbehandling gælder en delt bevisbyrde, jf. Forskelsbehandlingsloven § 7a. Hvis klageren påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til formodning om forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket. I dette tilfælde fandt nævnet dog, at klageren ikke havde påvist sådanne omstændigheder, og klagen blev derfor afvist i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8.