Afgørelse om afvisning af klage vedrørende servicehund på fredet sti

En klage om påstået forskelsbehandling på grund af handicap blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet, idet klageren ikke kunne medbringe sin servicehund på en fredet strækning af en sti i den indklagede kommune. Klageren, der lider af posttraumatisk stress belastning og er dybt afhængig af sin servicehund som hjælpemiddel, mente, at forbuddet mod hunde på stien udgjorde handicapdiskrimination. Stien var omfattet af en fredningsbestemmelse fra Naturklagenævnet fra 1994, som forbød hunde. Klageren påstod en godtgørelse på 7.000 kr.

Nævnets vurdering af kompetence

Den indklagede kommune oplyste, at de alene var tilsynsmyndighed i forhold til fredningsbestemmelserne og ikke havde kompetence til at give dispensation fra forbuddet. En sådan dispensation skulle opnås gennem Fredningsnævnet. Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet i henhold til Handicapdiskriminationsloven § 2. Nævnet fandt, at den indklagede kommune ikke var den rette indklagede part, da kommunen kun fungerede som tilsynsmyndighed for fredningsbestemmelserne. På baggrund heraf afviste Ligebehandlingsnævnet at behandle klagen i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.