Pressenævnet: Vejle Amts Folkeblad ikke kritiseret for artikel om højskolesag

Klageren indgav en klage til Pressenævnet over en forsideomtale og en artikel bragt af Vejle Amts Folkeblad, idet han mente, at god presseskik var tilsidesat. Klagen omhandlede ukorrekt information, manglende mulighed for at komme til orde, og at avisen havde afsløret ham som kilde.

Pressenævnets kompetence

Pressenævnet fastslog, at dets kompetence er at afgøre sager om overtrædelse af god presseskik i henhold til Medieansvarsloven § 43 og spørgsmål om genmæle. Spørgsmål vedrørende ærekrænkelser eller brud på kildebeskyttelse under retsplejeloven falder uden for nævnets kompetence. Klagefristen er 12 uger efter offentliggørelsen, jf. Medieansvarsloven § 34, stk. 2.

Vurdering af god presseskik

Pressenævnet vurderede klagen ud fra de vejledende regler for god presseskik, som blandt andet foreskriver, at medier skal bringe korrekt og hurtig information, og at oplysninger, der kan virke skadelige eller krænkende, skal efterprøves særligt grundigt, ofte ved forelæggelse for den pågældende. Tidligere straffedomme bør som udgangspunkt ikke omtales, medmindre de har betydning for den aktuelle sag.

Forsideomtale og omtale af dom

Klageren anførte, at forsideomtalen var ukorrekt, da han var dømt for overtrædelse af tilhold, ikke chikane, og at han ikke fik mulighed for at kommentere dommen. Pressenævnet fandt, at forsideomtalen havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold, da klageren var idømt et års fængsel for overtrædelse af tilhold, hvilket nævnet anså for at være dækkende for "chikane" i denne kontekst. Nævnet lagde vægt på, at omtalen af den tidligere dom havde en relevant sammenhæng med den aktuelle sag, da klageren selv havde sagsøgt højskoleforstanderen og henvendt sig til mediet med historien. Det fremgik desuden tydeligt af artiklen, at dommen var anket. Pressenævnet udtalte derfor ikke kritik. Klagerens påstand om ukorrekt information vedrørende korrespondance med højskoleforstanderen og gengivelse af retsreferat fra Retten i Glostrup blev heller ikke kritiseret, da omtalen af "en del" korrespondance ikke blev anset for en beskyldning, der krævede forelæggelse, og retsreferatet var fra en troværdig, offentligt tilgængelig kilde.

Omtale af søgsmålet mod højskoleforstanderen

Klageren klagede over ikke at være kommet til orde i forbindelse med omtalen af søgsmålet mod højskoleforstanderen. Pressenævnet fandt, at selvom det havde været hensigtsmæssigt at indhente en kommentar fra klageren, havde avisen ikke tilsidesat god presseskik. Nævnet lagde vægt på, at klagerens synspunkter i forbindelse med stævningen var gengivet detaljeret og loyalt i artiklen, og at det var klageren selv, der havde henvendt sig til mediet med stævningen og opfordret til omtale. Derfor udtalte nævnet ikke kritik.

Vinkling, redigering og aftale om anonymitet

Klageren mente, at mediet var partisk, ikke udviste kritisk journalistik over for højskolen, hånte ham ved at nævne en tidligere klagesag, og havde afsløret ham som kilde uden samtykke. Pressenævnet bemærkede, at redaktøren som udgangspunkt har ret til at redigere mediet og vælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til informationen overholdes. Nævnet fandt, at omtalen af sagen ikke overskred mediets redigeringsret, da klagerens synspunkter var loyalt gengivet, og det var klageren selv, der havde givet avisen oplysningerne om stævningen. Pressenævnet fandt heller ikke grundlag for at fastslå, at der var indgået en aftale om anonymitet. Avisen havde desuden efterfølgende bragt en kommentar fra klageren i både den trykte og digitale udgave. Pressenævnet udtalte ikke kritik på disse punkter.