Ulovlig afskedigelse pga. handicap: Manglende tilpasning af arbejdsforhold for specialarbejder

Ligebehandlingsnævnet fastslog, at afskedigelsen af en specialarbejder var i strid med Forskelsbehandlingsloven § 2 på grund af handicap. Klager, der havde været ansat siden 2010, blev sygemeldt i oktober 2020 efter en arbejdsulykke, som resulterede i kroniske ryggener og varige funktionsnedsættelser, herunder begrænsninger i at løfte, udsættes for vibrationer samt sidde eller stå i længere tid. Disse begrænsninger forhindrede ham i at udføre sit tidligere arbejde og udgjorde et handicap i henhold til loven.

Arbejdsgivers tilpasningsforpligtelse

Arbejdsgiveren var bekendt med klagers handicap, da de modtog to mulighedserklæringer, der dokumenterede hans funktionsnedsættelser. På trods af dette konkluderede Ligebehandlingsnævnet, at arbejdsgiveren ikke havde tilstrækkeligt grundlag for at antage, at klager ikke var kompetent, egnet og disponibel til at udføre væsentlige funktioner i stillingen som specialarbejder. Arbejdsgiveren undlod at opfylde sin tilpasningsforpligtelse i henhold til Forskelsbehandlingsloven § 2 a. Nævnet lagde vægt på, at:

• Lægens forslag om kontorarbejde ikke var en udtømmende liste over mulige funktioner.
• Klager havde foreslået alternative opgaver inden for stillingsbetegnelsen som specialarbejder, f.eks. lagerarbejde med computerarbejde, prøvetagning og laboratoriearbejde, som arbejdsgiveren ikke redegjorde for, at de ikke var omfattet.
• Arbejdsgiveren ikke indgik i et reelt samarbejde med kommunens fastholdelseskonsulent, selvom kommunen foreslog praktik i virksomheden.

Bevisbyrde og godtgørelse

Klager påviste faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling, da han blev afskediget under sygemelding på grund af sit handicap, og arbejdsgiverens begrundelse om omstrukturering ikke blev dokumenteret. Dette skiftede bevisbyrden til arbejdsgiveren i henhold til Forskelsbehandlingsloven § 7 a. Da arbejdsgiveren ikke kunne bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket, fik klager medhold.

Ligebehandlingsnævnet tilkendte klager en godtgørelse på 400.000 kr., svarende til cirka 12 måneders løn, i henhold til Forskelsbehandlingsloven § 7, stk. 1. Beløbet blev fastsat under hensyntagen til ansættelsesperiodens længde og sagens øvrige omstændigheder.