Ægtefællesammenføring: Udlændingenævnet omgør afslag på gebyrfritagelse under sagsbehandling

Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2024 Udlændingestyrelsens afslag på genoptagelse af en sag om ægtefællesammenføring, men omgjorde afgørelsen om tilbagebetaling af gebyrer.

Sagens forløb

Ansøgeren indgav i oktober 2021 en ansøgning om familiesammenføring, som Udlændingestyrelsen afviste grundet manglende gebyrindbetaling. En ny ansøgning med gebyr blev indgivet i november 2021, men fik afslag i september 2022, da referencen ikke havde bestået en danskprøve som krævet efter Udlændingeloven § 9, stk. 8. Ansøgeren anmodede i oktober 2022 om genoptagelse af sagen og tilbagebetaling af gebyrer, med henvisning til en praksisjustering efter en EU-Domstolsdom (C-451/19 og C-532/19), da ansøgeren og referencen havde tre mindreårige fællesbørn, der var danske statsborgere. Udlændingestyrelsen afslog både genoptagelse og tilbagebetaling af gebyrer i november 2022.

Udlændingenævnets vurdering

Udlændingenævnet fastholdt Udlændingestyrelsens afslag på genoptagelse. Nævnet lagde vægt på, at ansøgeren allerede havde en gyldig opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familiemedlem med greencard, forlænget til oktober 2024, jf. Udlændingeloven § 9 m, stk. 1. Dette betød, at ansøgeren og de tre fællesbørn ikke ville være nødsaget til at forlade Unionens område, og at hensynet til EMRK artikel 8 og barnets tarv var iagttaget. Derfor fandt nævnet, at der ikke var grundlag for at fravige de almindelige betingelser for ægtefællesammenføring eller give en afledt opholdsret efter EU-retten, herunder TEUF artikel 20.

Udlændingenævnet ændrede dog Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tilbagebetaling af gebyrer. Nævnet fandt, at de indbetalte gebyrer, herunder dem omfattet af Udlændingeloven § 9 h, stk. 1, burde være tilbagebetalt. Dette skyldtes, at Udlændingestyrelsen ikke havde vejledt ansøgeren tilstrækkeligt om, at sagen ikke ville blive prøvet efter Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 og EU-retten, da ansøgeren allerede havde en gyldig opholdstilladelse. Udlændingenævnet vurderede, at styrelsen på ansøgningstidspunktet måtte antages at være bekendt med, at ansøgningen ville være afskåret fra en sådan prøvelse.