Afvisning af klage om forskelsbehandling pga. handicap ved afslag på ansættelse

Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle en klage om påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med et afslag på ansættelse. Klageren søgte en stilling som stabshjælper og modtog et afslag, hvoraf det fremgik, at de udvalgte kandidater var vurderet bedst egnede på baggrund af faglige og personlige kompetencer. Klageren blev ikke inviteret til samtale, hvilket klageren mente rejste spørgsmål om en retfærdig og objektiv behandling, især i lyset af en tidligere udtalelse om fortrinsret til samtale ved offentlige stillinger.

Nævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1-3. Loven forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling ved ansættelse, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2. Hvis en person påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.

Nævnet vurderede, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling på grund af handicap. Afslaget begrundede fravalget med faglige og personlige kompetencer. På baggrund af nævnets faste praksis var det derfor åbenbart, at klageren ikke kunne få medhold i sin klage. Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8. Nævnet tog ikke stilling til, om klageren havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.