Afvisning af klage om forskelsbehandling pga. handicap ved afslag på ansættelse

Ligebehandlingsnævnet har afvist en klage om påstået forskelsbehandling på grund af handicap, hvor klager, der har en mild form for autisme, fik afslag på en stilling som specialarbejder hos en brandmyndighed. Klager gjorde gældende, at afslaget var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, stk. 1.

Sagen blev behandlet efter reglerne i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., som forbyder arbejdsgivere at forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger på grund af handicap. Ligebehandlingsnævnet kan afvise en klage, hvis det er åbenbart, at klageren ikke kan få medhold, jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8.

Nævnets vurdering af bevisbyrde

Ifølge Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7 a påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, hvis klageren påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode forskelsbehandling.

Nævnet bemærkede, at klager gav modstridende oplysninger om, hvorvidt han blev indkaldt til samtale. Af afslaget fremgik det, at indklagede lagde vægt på faglige kompetencer, og at de øvrige kandidater, der deltog i ansættelsessamtaler, alle havde relevant faglig uddannelse og erfaring. På den baggrund vurderede nævnet, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling på grund af handicap. Nævnet fandt det derfor åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i sin klage, og afviste at behandle sagen. Nævnet tog ikke stilling til, om klager havde et handicap i lovens forstand.