Afvisning af klage om forskelsbehandling i arbejdsskadesag pga. manglende bevis

Ligebehandlingsnævnet har afvist en klage om påstået forskelsbehandling og chikane på grund af handicap, som en klager rettede mod en kommune og en region. Klagen vedrørte de indklagedes håndtering af klagerens arbejdsskadesag, der stammede fra en forgiftning pådraget under arbejde som gulvlægger i 1970'erne, hvilket medførte varige helbredsproblemer, herunder stomi, balance-, koncentrations- og høreproblemer.

Klagerens anbringender

Klageren gjorde gældende, at de indklagede:

• Ikke anmeldte arbejdsskadesagen rettidigt.
• Ikke afklarede eller belyste sagen tilstrækkeligt.
• Ikke placerede et ansvar eller udbetalte erstatning.
• Forhindrede udredning og speciallægeerklæring.
• Forsømte deres pligt til at hjælpe i henhold til Retssikkerhedsloven.
• Tvang klageren til at modtage invalidepension og udbetalte for lidt i pension.
• Opfandt sager om andre lidelser i stedet for at fokusere på arbejdsrelaterede skader.

De indklagedes anbringender

Både kommunen og regionen afviste anklagerne om forskelsbehandling og chikane.

• Kommunen anførte, at den påståede arbejdsskade ikke opstod under ansættelse hos kommunen, at kravene var forældede, og at kommunen ikke træffer afgørelse i arbejdsskadesager.
• Regionen fremhævede, at den ikke havde afvist behandling på grund af handicap, og at nævnet ikke var rette instans for klager over arbejdsskadeafgørelser eller behandlingsforløb.

Nævnets vurdering og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet i henhold til Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 2. Nævnet bemærkede, at forbuddet mod forskelsbehandling, herunder direkte og indirekte forskelsbehandling samt chikane, er fastsat i Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 5.

Det påhviler klageren at påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling eller chikane på grund af handicap, jf. Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 10. Nævnet fandt, at klageren ikke havde påvist sådanne omstændigheder. Der blev lagt vægt på, at hverken kommunen eller regionen havde truffet afgørelse i klagerens arbejdsskadesag, og at de ikke havde haft indvirkning på den.

På baggrund heraf var det åbenbart, at klageren ikke kunne få medhold i klagen. Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2.