Pressenævnet: Kritik af podcast om ansættelse af sexisme-anklagede værter afvist

Klager indgav en klage til Pressenævnet over Berlingskes podcastudsendelse ”De udstødtes kanal”, som han mente indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger om ham, samt at Berlingske havde afvist at bringe et genmæle.

Klagerens synspunkter

Klager, en korleder og dirigent, anførte, at podcasten indeholdt faktuelle fejl og grove beskyldninger, der skadede hans ry og omdømme samt hans mulighed for at finde ny beskæftigelse. Han fremhævede især, at:

• Han ikke blev afskediget fra sin stilling på grund af anklager om seksuel chikane og krænkelser, men snarere på grund af Ekstra Bladets uberettigede publicering af private mails.
• Advokatundersøgelserne vedrørende Koret og Sangskolen ikke objektivt fastslog, at han stod bag seksuel chikane eller et seksualiseret miljø, da disse undersøgelser alene var partsindlæg og ikke domme.
• Han fejlagtigt blev omtalt som anklaget for sexisme.
• Podcasten skabte en præmis om, at han ville opføre sig upassende på en arbejdsplads, og at der var "ofre" for hans adfærd, hvilket han bestred.
• Berlingske undlod at forelægge ham de skadelige oplysninger forud for udsendelsen.
• Berlingske afviste at berigtige de ukorrekte oplysninger og at bringe et genmæle i henhold til Medieansvarsloven § 36, stk. 1 og Medieansvarsloven § 39.

Berlingskes synspunkter

Berlingske afviste klagen og anførte, at:

• Podcastens primære fokus var på tv-stationens ansættelsespolitik for personer med en "blakket fortid", og Klager var blot én af flere omtalte personer.
• Oplysningerne om Klager var allerede kendt i offentligheden, og der var derfor ikke krav om forelæggelse.
• Brugen af ord som "anklage" og "sexisme" var i overensstemmelse med almindelig sprogbrug og ikke juridiske termer.
• Afskedigelsen var dækket af offentlige pressemeddelelser, der henviste til "negativ opmærksomhed".
• Der var ikke grundlag for berigtigelse eller genmæle, da der ikke var bragt falske oplysninger.

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet, der behandler sager om god presseskik i henhold til Medieansvarsloven § 43, fandt ikke grundlag for at kritisere Berlingske. Nævnet lagde vægt på:

• Omtalen af Klager's afskedigelse havde tilstrækkelig dækning i den pressemeddelelse, der henviste til "det seneste års negative opmærksomhed på hans person".
• Brugen af ordet "fastslår" om advokatundersøgelsernes konklusioner blev anset for at være Berlingskes gengivelse af offentlig omtale, ikke et faktum, og det blev bemærket, at gæsten i udsendelsen nuancerede billedet ved at nævne, at Klager ikke var anmeldt, sigtet, tiltalt eller dømt.
• Omtalen af "sexismeanklager" og "ofre" var acceptabel, da Klager's adfærd havde været genstand for kritisk omtale, og ordet "anklage" kan forstås som en påstand om forkert handling.
• Der var ikke krav om forelæggelse, da oplysningerne ikke blev anset for at være skadelige, krænkende eller agtelsesforringende i en grad, der krævede det, og Klager ikke var den primært kritiserede part.
• Da nævnet ikke fandt grundlag for kritik af de påklagede oplysninger, var der heller ikke grundlag for at pålægge Berlingske at berigtige eller bringe et genmæle.
• Klager's anmodning om genmæle efter Lov om massemediers informationsdatabaser blev ikke behandlet, da den ikke var fremsat for den ansvarlige for informationsdatabasen forud for klagen til Pressenævnet.
• Nævnet afviste også anmodningen om sletning af indholdet, da omtalen vedrørte Klager's erhvervsmæssige forhold og havde en vis almen interesse, og der ikke var tale om private oplysninger af en sådan karakter, at sletning var rimelig.