Stadfæstelse af inddragelse af opholdstilladelse pga. manglende A1-prøve
Dato
23. marts 2024
Myndighed
Udlændingenævnet
Ministerium
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Sagsnummer
W20240916325
Dokument
Åbn PDFLovreferencer:
Udlændingenævnet har i februar 2024 stadfæstet Udlændingestyrelsens afgørelse fra marts 2020 om inddragelse af en tyrkisk statsborgers opholdstilladelse. Baggrunden var, at klageren ikke havde bestået en Prøve i Dansk på A1-niveau inden for 6 måneder efter tilmelding til folkeregisteret. En anmodning om genoptagelse af sagen blev afvist af Udlændingenævnet, da der ikke var anført nye, væsentlige oplysninger, der kunne føre til en ændret vurdering.
Vurdering af Associeringsaftalen og lovlig beskæftigelse
Udlændingenævnet vurderede, at klageren på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse i marts 2020 ikke havde opnået rettigheder efter Associeringsaftalen. Dette skyldes, at klageren først blev økonomisk aktiv efter inddragelsen af opholdstilladelsen. Nævnet lagde vægt på, at perioder med opsættende virkning under prøvelse af en afgørelse om inddragelse ikke udgør "lovlig beskæftigelse" i henhold til EU-Domstolens afgørelse i sag C-237/91, Kus mod Tyskland. Klageren var derfor ikke omfattet af stand still-klausulen i artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, som ville have medført anvendelse af lempeligere regler ved inddragelse af opholdstilladelse for familiesammenførte tyrkiske statsborgere. Klageren havde heller ikke opnået rettigheder som tyrkisk arbejdstager efter Associeringsaftalens artikel 6.
Proportionalitet af danskprøvekravet
Udlændingenævnet fandt, at Udlændingeloven § 9, stk. 33 opfylder restriktionstesten i stand still-klausulens artikel 13. Selvom kravet om en danskprøve på A1-niveau udgør en ny restriktion, er den begrundet i et tvingende alment hensyn – nemlig at sikre en vellykket integration af familiesammenførte udlændinge. Dette er i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis, herunder sagerne Demir, C-225/12, og Genc, C-561/14. Nævnet vurderede, at der i den konkrete sag ikke var individuelle forhold, der gjorde danskprøvekravet uforholdsmæssigt. Klageren fik opholdstilladelse i april 2019, skulle have bestået prøven i oktober 2019, men bestod den først senere. Klagerens beskæftigelse startede 1,5 år efter opholdstilladelsen og fandt sted under klagesagsbehandlingen og efter en fastsat udrejsefrist. Udlændingenævnet lagde også vægt på, at klageren ikke er afskåret fra at indgive en ny ansøgning om familiesammenføring fra sit hjemland, og at den beståede danskprøve kan anvendes i den forbindelse.
Lignende afgørelser