Pressenævnet kritiserer B. T. for konfrontationsoptagelse i artikelserie om plastikkirurg

Plastikkirurgen [Klager] klagede til Pressenævnet over en artikel- og podcastserie bragt af B.T. på bt.dk i perioden marts til maj 2023, idet han mente, at god presseskik var tilsidesat. Klageren anførte navnlig, at B.T. ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik, og at omtalen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger.

Klageren hævdede at være offer for en hetz orkestreret af utilfredse patienter, der søgte gratis operationer, og at han var forhindret i at forsvare sig på grund af sin tavshedspligt. B.T. forsvarede sin dækning med henvisning til sagens samfundsmæssige interesse, omfattende research og dokumentation fra både patienter og myndigheder, herunder et fagligt påbud og kritik fra Styrelsen for Patientsikkerhed og svenske sundhedsmyndigheder.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet, der træffer afgørelse i sager om god presseskik i henhold til Medieansvarsloven § 34, behandlede klagen over bt.dk, men afviste at behandle klagen over B.T.s YouTube-kanal, da den ikke er omfattet af medieansvarsloven.

Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af B.T.s dækning vedrørende:

• Oplysninger om klagerens fratrædelse fra Privathospitalet.
• Oplysninger om det faglige påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed, da disse havde dækning i det udstedte påbud.
• Brugen af ekspertkilder og tidligere patienter som kilder, selvom der var et tydeligt modsætningsforhold mellem klageren og patientkilderne. Nævnet bemærkede, at B.T. havde stillet kritiske spørgsmål til kilderne og foreholdt klagerens synspunkt om en hetz.
• Klagerens mulighed for at svare på kritik, da han havde fået tilstrækkelig mulighed for at kommentere omtalens indhold, selvom han henviste til tavshedspligt.
• Podcastseriens titel "Skåret i stykker", da den blev anset for en tydelig sproglig overdrivelse, der afspejlede patienternes oplevelser.

Kritik af konfrontationsoptagelse

Pressenævnet udtalte dog kritik af B.T.s anvendelse af en konfrontationsoptagelse af klageren uden for Københavns Byret. Nævnet lagde vægt på, at optagelsen ikke frembragte nye oplysninger af væsentlig offentlig interesse, og at den samlede konfrontation ikke tjente et reelt journalistisk formål. Hensynet til klagerens krav på beskyttelse vejede tungest i denne situation, selvom optagelsen fandt sted på et offentligt tilgængeligt sted.

Skjult lydoptagelse og sletningsanmodning

Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af B.T.s offentliggørelse af en skjult lydoptagelse foretaget af en patient under en konsultation med klageren. Dette blev vurderet som berettiget ud fra en klar samfundsmæssig interesse og vanskeligheden ved at opnå dokumentation på anden vis, samt at optagelsen ikke indeholdt private eller følsomme oplysninger om klageren.

Klagerens anmodning om sletning af artikel- og podcastserien i henhold til lov om massemediers informationsdatabaser blev afvist. Pressenævnet fandt, at det ville være uproportionalt at påbyde sletning, selvom der var udtalt kritik af konfrontationsoptagelsen.

Som følge af kritikken pålagde Pressenævnet B.T. at offentliggøre kendelsen i henhold til Medieansvarsloven § 49.