Stadfæstelse af bortfald af tidsubegrænset opholdstilladelse pga. længerevarende ophold i udlandet

Udlændingenævnet stadfæstede i november 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om konstatering af bortfald af en tidsubegrænset opholdstilladelse og afslag på dispensation for en statsborger fra Pakistan. Baggrunden var, at klageren reelt havde opgivet sin bopæl i Danmark ved at have sit hovedophold i Pakistan og stifte familie der, hvilket førte til bortfald af opholdstilladelsen i henhold til Udlændingeloven § 17, stk. 1.

Det fremgik udtrykkeligt af en tidligere afgørelse fra Udlændingestyrelsen i 2006, at klagerens opholdstilladelse ville bortfalde ved opgivelse af bopæl i Danmark eller længerevarende ophold uden for landet. Klageren havde i perioden fra august 2011 til maj 2021 opholdt sig ca. 69 måneder i Pakistan og ca. 31 måneder i Danmark. Udlændingenævnet vurderede, at hans periodiske ophold i Danmark på 1-6 måneder måtte betragtes som korte besøg, primært for at opfylde krav om ikke at opholde sig for længe uden for Danmark og for at tjene penge til familiens forsørgelse i Pakistan. Dette rejsemønster indikerer, at han reelt havde opgivet sin bopæl i Danmark, uanset fortsat registrering.

Vurdering af dispensation og internationale forpligtelser

Udlændingenævnet fandt ikke grundlag for at anse klagerens opholdstilladelse for ikke-bortfaldet, jf. Udlændingeloven § 17, stk. 2. Det blev lagt vægt på, at det var klagerens eget valg at rejse til Pakistan for at stifte og udøve familieliv der, og at Pakistan i næsten 12 år havde været centrum for hans familieliv. Bortfaldet af opholdstilladelsen blev ikke anset for at være et indgreb i retten til familieliv i Danmark efter EMRK artikel 8, stk. 1, da der ikke forelå et hensyn til familiens enhed her i landet, der talte for opretholdelse af opholdstilladelsen. Forholdet til herboende far og bror blev ikke anset for et familieliv i konventionens forstand, da der ikke var påvist særlige afhængighedsforhold ud over almindelige følelsesmæssige bånd.

Ligeledes blev bortfaldet ikke anset for et indgreb i klagerens privatliv i Danmark efter EMRK artikel 8, stk. 1, da der ikke var et beskyttelsesværdigt privatliv i Danmark på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse. Reglerne om bortfald af opholdstilladelse har lovhjemmel og varetager anerkendelsesværdige formål som effektiv immigrationskontrol og offentlig orden, jf. EMRK artikel 8, stk. 2. Klageren havde ved sine regelmæssige og længerevarende ophold i Pakistan opgivet sin status som ”settled migrant” i Danmark. Hans vikarjob som SOSU-hjælper og mangel på en fast bolig til fuld rådighed i Danmark understøttede vurderingen af manglende personlig, social og økonomisk tilknytning.

Efter en samlet konkret vurdering fandt Udlændingenævnet, at bortfaldet af klagerens opholdstilladelse var legitimt, tjente et anerkendelsesværdigt formål og ikke var uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser.