Pressenævnet: Politiken handlede ikke i strid med god presseskik i artikelserie

Pressenævnet har behandlet en klage fra [Klager] over en række artikler bragt af Politiken, som omhandlede et projekt om overvågning af kvindedrab. [Klager] mente, at Politiken havde tilsidesat god presseskik ved at bringe ukorrekte oplysninger, anvende misvisende overskrifter og udvise en kritisabel handlemåde, herunder en påstået interessekonflikt hos journalisten og uetisk researchpraksis.

Politiken afviste klagen og fastholdt, at artiklerne var korrekte, og at [Klager]s synspunkter var loyalt gengivet. Mediet afviste desuden, at der forelå en interessekonflikt, og forsvarede sin researchpraksis som almindelig journalistisk metode.

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet indledte med at fastslå sin kompetence, som udelukkende omfatter massemediernes indhold og handlemåde i henhold til Medieansvarsloven § 34, stk. 1. Nævnet understregede, at spørgsmål vedrørende straffeloven eller offentlighedsloven falder uden for dets område. Pressenævnet træffer afgørelse i sager om offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 43, og om genmæleforpligtelse efter lovens kapitel 6, jf. Medieansvarsloven § 49.

Korrekt information og overskriftens dækning

Nævnet fandt, at Politikens valg og fravalg af informationer i dækningen ikke overskred rammerne for redigering. Det blev lagt til grund, at [Klager] i tilstrækkeligt omfang blev gjort bekendt med artiklernes emner, at kritikken blev forelagt foreningen, og at dens synspunkter blev gengivet. Overskriften om, at "flere samarbejdspartnere har aldrig sagt ja til projektet", blev anset for at have dækning i de faktiske forhold og artiklens brødtekst. Der blev derfor ikke udtalt kritik af Politikens omtale.

Interessekonflikt

Pressenævnet anerkendte, at journalisten, som havde været med til at lancere Politikens egen partnerdrabsdatabase, potentielt kunne have en interesse i omtalen af [Klager]s lignende projekt. Dog fandt nævnet ikke et sikkert grundlag for at fastslå en interessekonflikt af en sådan karakter, at der var grundlag for kritik. Det blev bemærket, at journalistens arbejde og bogudgivelse tidligere var omtalt i Politiken, og at nævnet ikke fandt anledning til at kritisere artiklernes vinkling.

Mediets handlemåde

Vedrørende journalistens kontakt til samarbejdspartnere og optagelse af samtaler fandt nævnet ingen grund til kritik. Det blev fastslået, at en lydoptager er et almindeligt journalistisk arbejdsredskab, og at en person, der taler med en journalist, må forvente, at samtalen optages. Da [Klager]s direktør var bekendt med, at hun talte med en journalist fra samtalernes begyndelse, fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere, at optagelsen ikke blev oplyst. Journalistens henvendelser til samarbejdspartnere blev anset for at være led i efterprøvelse af oplysninger. Pressenævnet udtalte samlet set ingen kritik af Politikens handlemåde.