Pressenævnet: Kritik af Berlingske for artikel om ærekrænkelsessag afvist

Pressenævnet har behandlet en klage fra [Klager] mod Berlingske.dk vedrørende artiklen ”[Klager] skal betale godtgørelse på 15.000 til kvinde”, hvor [Klager] mente, at god presseskik var tilsidesat på grund af ukorrekte og skadelige oplysninger, der ikke var efterprøvet.

Sagens kerne og Berlingskes ansvar

Pressenævnet understreger, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information, og at oplysninger, der kan virke skadelige eller agtelsesforringende, skal efterprøves i særlig grad, jf. de vejledende regler for god presseskik, punkt A.1, A.2 og A.3. Selvom en artikel er offentliggjort af Ritzau, ændrer det ikke Berlingskes ansvar for at overholde god presseskik, da redaktøren er ansvarlig for indholdet af gengivne artikler, jf. Medieansvarsloven § 12. Medier, der bringer citathistorier, bør som udgangspunkt selvstændigt indhente en kommentar fra den, de krænkende oplysninger vedrører.

Berlingske erkendte en fejl vedrørende anklagemyndighedens påstand om godtgørelse, som rettelig var fremsat af forurettede. Fejlen blev rettet i artiklen, og Pressenævnet fandt ikke grundlag for kritik, da oplysningen ikke blev anset for tilstrækkelig væsentlig i sammenhængen.

Vurdering af advokatens udtalelser

[Klager] klagede over, at Berlingske ukritisk havde citeret forurettedes advokat, [Advokaten], uden at give ham mulighed for at kommentere. Pressenævnet fandt, at advokatens udsagn om, at der var tale om en grov krænkelse, og at afgørelsen var et eksempel på politiets mulighed for at gribe ind over for religionskritik, der krænker andre, klart fremstod som advokatens faglige vurdering. Nævnet fandt heller ikke grundlag for kritik af Berlingske for at bringe advokatens vurdering af [Klager]s ageren i det offentlige rum uden forudgående forelæggelse.

Retsreportage og objektivitet

Pressenævnet fastslår, at reglerne om retsreportage finder anvendelse ved mediers omtale af straffesager, herunder sager om erstatning, og at retsreportagen bør være objektiv med en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes synspunkter, jf. de vejledende regler for god presseskik, punkt C.3. Selvom omtalen fremhævede advokatens synspunkter, og [Klager]s holdning ikke var omtalt, fandt nævnet, at Berlingskes omtale lå inden for rammerne af redaktørens redigeringsret. Nævnet lagde vægt på, at Berlingske havde gengivet domsafsigelsen i en offentlig retssag med angivelse af sagens parter og gangen i sagen, herunder de forskellige retsinstansers afgørelser om tortgodtgørelse. Pressenævnet fandt derfor, at retsreportagen var objektiv og udtalte ikke kritik.

Pressenævnet træffer afgørelse i sager om god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34, og genmæle, jf. Medieansvarsloven § 43. Spørgsmål om straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser falder uden for nævnets kompetence.