Afslag på transportbetjentuddannelse ikke i strid med forskelsbehandlingsloven

Ligebehandlingsnævnet fandt, at det ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. at give klager afslag på optagelse på uddannelsen til transportbetjent, selvom klager havde en autismediagnose. Klager, der som 14-15-årig blev diagnosticeret med mild autisme, søgte optagelse på uddannelsen til transportbetjent. Han oplyste selv om sin diagnose i ansøgningen. Efter et mundtligt afslag, hvor autismen blev nævnt som årsag, modtog klager et skriftligt afslag, der henviste til en samlet vurdering af baggrund, uddannelse, erhvervserfaring og personlige kompetencer. Klager insisterede på at blive vurderet personligt og mente, at afvisningen udelukkende skyldtes hans diagnose.

Nævnets vurdering af handicap og bevisbyrde

Nævnet vurderede, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, da hans diagnoser (autisme og ADHD) medførte langvarige funktionsbegrænsninger, der hindrede ham i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre. Da det fremgik af korrespondancen, at oplysningerne om autismediagnosen indgik i vurderingen, fandt nævnet, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbebehandling. Bevisbyrden overgik herefter til indklagede i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7 a.

Indklagedes begrundelse for afslag

Indklagede skulle herefter bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket. Indklagede argumenterede for, at arbejdet som transportbetjent stiller store krav til psykisk helbred, robusthed, evne til hurtig omstilling, social- og emotionel forståelse samt social-kommunikative evner, da dagligdagen er præget af konflikter og uforudsigelighed. En psykolog hos indklagede oplyste, at en veludviklet socialkognitiv evne kan være udfordret hos mennesker med autismespektrumdiagnoser, hvilket kan være uforeneligt med jobbet. Indklagede lagde også vægt på klagers erhvervserfaring, der primært bestod af landbrugsarbejde uden erfaring med at arbejde med mennesker. Nævnet fandt, at indklagede havde godtgjort, at klager ikke var egnet til at varetage de væsentligste funktioner i uddannelsen og den efterfølgende stilling som transportbetjent. Dette var i overensstemmelse med forbuddet mod forskelsbehandling i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 3, som tillader afslag, hvis en person ikke er kompetent til at udføre væsentlige funktioner.

Konklusion

På baggrund af den samlede vurdering fik klager ikke medhold i sin klage. Sagen blev behandlet af Ligebehandlingsnævnet i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.