Pressenævnet: Frifindelse af Politiken i sag om mediekommentar om Spies-dokumentar

[Klager] klagede til Pressenævnet over en mediekommentar bragt af Politiken, idet virksomheden mente, at god presseskik var tilsidesat på grund af ukorrekte og skadelige oplysninger, der ikke var efterprøvet inden offentliggørelsen. Politiken afviste klagen og fremhævede, at kommentaren var en subjektiv tekst, der tillader vide rammer for frisprog. Politiken anførte desuden, at kommentaren tydeligt var markeret som en mediekommentar og gengav skribentens personlige synspunkter. Det fremgik også af kommentaren, at [Klager] og DR havde afvist kritikken, og Politiken havde efterfølgende bragt et debatindlæg fra [Direktøren] med kritik af mediekommentaren. Pressenævnet bemærkede indledningsvis, at det er mediets indhold og handlemåde, der skal være i overensstemmelse med god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34, og at redaktøren eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse efter Medieansvarsloven § 49. Pressenævnet fandt, at en kommentar i videre omfang end nyhedsartikler kan indeholde vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger, og at der derfor må indrømmes en høj grad af frisprog i sådanne artikler. Nævnet vurderede, at det fremgik tilstrækkeligt klart, at der var tale om en kommentar, da den var bragt under bjælken "MEDIEKOMMENTAR", ledsaget af et billede af skribenten, og hans navn indgik i overskriften. På denne baggrund fandt Pressenævnet, at de fremsatte udsagn ikke overskred de vide rammer for frisprog i en kommentar. Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af kommentaren, at [Klager] havde afvist påstandene, og at Politiken efterfølgende havde bragt et debatindlæg fra [Direktøren] med kritik af mediekommentaren. Pressenævnet fandt derfor ikke grundlag for at udtale kritik af Politiken for at bringe den påklagede kommentar uden forelæggelse for [Klager].