Pressenævnet: Kritik af artikel om museumschef – tilstrækkelig kildekritik udvist

Klager indgav en klage til Pressenævnet over en artikel i Frihedsbrevet, der omhandlede ham som museumschef og indeholdt beskyldninger om at være sexistisk, dominerende og opfarende. Klager mente, at god presseskik var tilsidesat, idet artiklen indeholdt ukorrekt information, udelod væsentlige oplysninger og manglede tilstrækkelig kildekritik.

Pressenævnet bemærkede, at massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34. Nævnet understregede, at redaktøren som udgangspunkt har ret til at redigere mediet, herunder at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til informationen overholdes.

Beskyldninger om sexisme

Vedrørende beskyldningerne om sexisme i overskriften og brødteksten fandt Pressenævnet, at formuleringen af overskriften lå inden for mediets redigeringsret, da den sprogligt var formuleret som de tidligere medarbejderes vurdering, og kildernes forklaringer var uddybet i brødteksten. Det blev også bemærket, at Frihedsbrevet havde forelagt kritikken for klager og museumsdirektøren, hvis kommentarer var gengivet. Nævnet udtalte derfor ikke kritik på dette punkt.

Omtale af APV'er

Klager klagede også over, at Frihedsbrevet ikke omtalte resultaterne af de Arbejdspladsvurderinger (APV'er), som mediet havde fået aktindsigt i, og som ifølge klager modsagde kildernes påstande om et dårligt arbejdsmiljø. Pressenævnet fandt, at mediets valg og fravalg af omtalen af APV'erne lå inden for mediets redigeringsret. Nævnet lagde vægt på, at artiklen nævnte, at en centerchef havde udtalt, at APV'erne så fine ud, og at museumsdirektøren havde oplyst, at den senest foretagne APV ikke viste problemer. Derfor udtalte nævnet ikke kritik.

Arbejdstilsynets kontrolbesøg og museets indretning

Klager anførte, at konklusionen fra Arbejdstilsynets undersøgelse ikke var nævnt, og at omtalen af museets fysiske forhold var ukorrekt. Pressenævnet kunne ikke tage stilling til korrektheden af beskrivelsen af de fysiske forhold. Selvom nævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt med mere præcise beskrivelser ved publiceringen, ansås oplysningerne for mindre væsentlige i den konkrete sammenhæng, da de vedrørte kildernes subjektive oplevelse. Nævnet bemærkede, at oplysningerne var forelagt museumsdirektøren, som ikke havde kommenteret dem.

Kildekritik

Endelig klagede klager over utilstrækkelig kildekritik, især i forhold til anonyme kilder. Pressenævnet anerkendte, at brug af anonyme kilder kræver skærpet agtpågivenhed for at kontrollere rigtigheden af udtalelser. Dog fandt nævnet ikke grundlag for kritik, da Frihedsbrevet havde oplyst, at kilderne var tidligere medarbejdere, hvilket gav læseren mulighed for at vurdere troværdigheden. Desuden var to kilder nævnt ved navn, og kritikken var forelagt klageren.