Pressenævnet: Afvisning af sletning af artikel om abonnementsfælder ikke i strid med god presseskik

Klageren har indgivet en klage til Pressenævnet over DR's afvisning af at slette artiklen "Netsvindlere fortsætter år efter år", som blev bragt den 2. januar 2018 på dr.dk. Klageren mener, at god presseskik er tilsidesat, og at artiklen indeholder ukorrekte, vildledende og belastende oplysninger om ham i hans tidligere rolle som direktør for firmaet [Navn på firma 1].

Klagerens argumenter

Klageren fremhæver, at artiklen fortsat omtaler ham som direktør for [Navn på firma 1], selvom firmaet nu er opløst efter konkurs, hvilket han anser for urigtigt og vildledende. Han påpeger, at omtalen af ham i forbindelse med politiets efterforskning af abonnementsfælder er skadelig for hans personlige integritet og omdømme, især da han aldrig har været tiltalt, sigtet eller genstand for politiets efterforskning. Da hans fulde navn nævnes, og artiklen er let søgbar, anser han indholdet for særligt belastende.

Klageren argumenterer for, at DR's afvisning af sletning er uberettiget og i strid med Medieansvarsloven § 34, stk. 1, som omhandler mediets pligt til at efterkomme en anmodning om sletning, når det objektivt skønnes rimeligt. Han henviser også til punkt B. 8 i de vejledende regler for god presseskik og mener, at hensynet til hans ret til at få slettet personoplysninger bør veje tungere end den offentlige interesse, især da artiklen er uaktuel og af ældre dato.

DR's synspunkter

DR fastholder, at afvisningen af sletningsanmodningen er berettiget. De anfører, at artiklen omhandler klagerens erhvervsmæssige virke som direktør og firmaets forretningsmetoder vedrørende abonnementsfælder og inkasso. DR mener, at artiklen ikke indeholder følsomme eller private oplysninger, der er særligt belastende for klageren, og at emnet fortsat har væsentlig offentlig interesse som et forbrugerproblem.

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet træffer afgørelse i sager om god presseskik i henhold til Medieansvarsloven § 34, og at spørgsmål om databeskyttelseslovgivning falder uden for nævnets kompetence.

Vedrørende sletningsanmodningen og punkt B. 8 i de vejledende regler for god presseskik, fastslår nævnet, at muligheden for at meddele kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, der er særligt belastende for den omtalte person. Pressenævnet vurderer, at artiklen fra 2018, der angår forhold i relation til klagerens erhvervsmæssige virksomhed, ikke indeholder oplysninger, som er følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for ham. Nævnet lægger vægt på, at omtalen fortsat har offentlig interesse, og at klageren indtog en fremtrædende rolle som direktør for det omtalte firma. På denne baggrund udtaler Pressenævnet ikke kritik af DR for at afvise klagerens anmodning om at hindre tilgængeligheden af artiklen.