Afvisning af klage om forskelsbehandling pga. handicap ved manglende ansættelse

Ligebehandlingsnævnet har tiltrådt sekretariatets afvisning af en klage om påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke kom i betragtning til en elevstilling. Klager havde fremsat en påstand om godtgørelse på 50.000 kr. og mente, at indklagede havde krænket hans rettigheder ved ikke at indkalde ham til samtale og ved at give afslag på ansættelse.

Nævnets begrundelse for afvisning

Nævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.. Ifølge denne lov må en arbejdsgiver ikke forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Loven definerer både direkte og indirekte forskelsbehandling.

Det fremgår af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a, at hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. I denne sag fandt nævnet, at der ikke var oplysninger i klagen eller sagen i øvrigt, der gav anledning til at formode, at klager var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afslaget på ansættelse.

På baggrund af nævnets faste praksis og manglen på faktiske omstændigheder, der tydede på forskelsbehandling, var det åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i sin klage. Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen, jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8. Derfor tiltrådte nævnet sekretariatets afgørelse om at afvise at behandle klagen.