Command Palette

Search for a command to run...

Pressenævnet: Ikke brud på god presseskik i podcast om privatlivskrænkelse

Dato

28. oktober 2023

Myndighed

Pressenævnet

Ministerium

Justitsministeriet

Sagsnummer

W20230981925

Dokument

Åbn PDF

Pressenævnet har behandlet en klage fra en person, her benævnt Klager, over en udsendelse i podcastserien ”Det, vi taler om” bragt af B.T. Klager mente, at god presseskik var tilsidesat, idet hendes privatliv var krænket, udsendelsen indeholdt ukorrekte beskyldninger mod hende, som hun ikke var forelagt, og studieværten var inhabil.

Pressenævnet fastslår, at det er en betingelse for at klage, at klageren har retlig interesse, hvilket indebærer at være omtalt eller identificeret i mediet. Nævnet behandler klagen i forhold til Klager, som har oplyst at være en af de omtalte veninder i programmet. Pressenævnet bemærker, at massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34, og at nævnet træffer afgørelse i sager herom, jf. Medieansvarsloven § 43. Spørgsmål om ærekrænkelser hører under domstolene.

Vurdering af privatliv og korrekt information

Klager hævdede, at hun var identificeret i programmet, selvom hun ikke blev nævnt ved navn, og at udsendelsen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger om hende, herunder beskyldninger om at være kendt af politiet og have en karakterafvigende adfærd. Pressenævnet fandt dog, at omtalen i programmet ikke indeholdt oplysninger, der kunne identificere Klager i en bredere kreds, medmindre de i forvejen havde et nærmere kendskab til historien. Nævnet lagde vægt på, at udsendelsen kun nævnte to veninder, som Person 1 havde kendt i henholdsvis to og seks år, og at den ene var kendt i offentligheden.

Pressenævnet vurderede, at omtalen fremstod som Person 1’s subjektive oplevelse og vurdering af forløbet, og at studieværten ikke kunne forudsige alle beskyldninger i en direkte udsendelse. Det følger af Medieansvarsloven § 20, at den, der fremsætter en udtalelse i en direkte udsendelse, er ansvarlig for indholdet efter lovgivningens almindelige regler. Da Klager ikke var identificeret, og hendes identitet ikke var kendt af redaktionen, fandt Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere B.T. for manglende indgriben, efterprøvelse eller forelæggelse. B.T. havde desuden tilbudt Klager at komme til orde, hvis hun stod frem med navn.

Vurdering af inhabilitet og kildekritik

Klager anførte, at studieværten var inhabil på grund af et personligt og tidligere forretningsmæssigt forhold til Person 1, og at B.T. ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik. Pressenævnet anerkendte, at studieværten og Person 1 havde en relation, hvilket gav anledning til særlig opmærksomhed på, om fremstillingen var farvet af personlig interesse. Nævnet fandt dog, at det fremgik tilstrækkeligt klart af udsendelsen, at Person 1 havde en tilknytning til programmet og studieværten, idet hun omtalte sig selv som veninde til værten og tidligere havde deltaget i programmet. Da de personer, Person 1 rettede beskyldninger mod, ikke var identificerede, og det tydeligt fremgik, at der var tale om Person 1’s subjektive vurdering, fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere B.T. for manglende kildekritik eller for at lade studieværten interviewe kilden. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik i sagen.

Lignende afgørelser