Pressenævnet: Kritik af artikel om "drugrapes" ikke berettiget
Dato
26. oktober 2023
Myndighed
Pressenævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20230980225
Dokument
Åbn PDFLovreferencer:
En klager indbragte Sjællandske Medier for Pressenævnet grundet en artikel med titlen ”Kvinde mentalundersøges efter påstande om drugrapes”, bragt den 25. november 2022 på sn.dk. Klageren mente, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, og at god presseskik var tilsidesat. Pressenævnet bemærkede indledningsvis, at det er mediets indhold og handlemåde, der skal være i overensstemmelse med god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34, og at redaktøren eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse efter Medieansvarsloven § 49.
Klagerens anklager og Pressenævnets vurdering
Klageren fremførte fire hovedpunkter vedrørende ukorrekte oplysninger:
- Brug af ordet ”voldtægt”: Klageren anførte, at hun ikke havde brugt ordet ”voldtægt”, men ”drugrape”, og at artiklen overdrev brugen af ”voldtægt”. Pressenævnet fandt, at Sjællandske Medier havde grundlag for at anvende ordet ”voldtægt”, da klagerens forklaring om ”drugrapes” var gengivet, og vidnerne benægtede at have afklædt eller blufærdighedskrænket hende. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.
- Kongebrev: Klageren mente, det var ukorrekt og krænkende, at hun skulle have mistænkt sin modpart for at stå bag et ”kongebrev”. Da parterne afgav modstridende oplysninger, og nævnet havde begrænsede bevisførelsesmuligheder, kunne det ikke tage stilling til, hvilken forklaring der var korrekt, og udtalte derfor ikke kritik.
- Mentalundersøgelse: Klageren anførte, at hun ikke samtykkede til en mentalundersøgelse, men at det var en anmodning, hun og hendes advokat valgte at gribe. Da det var ubestridt, at klageren indvilligede i undersøgelsen, fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere formuleringen ”samtykkede til undersøgelsen”.
- Misbrug af identitet: Klageren klagede over, at Sjællandske Medier undlod at omtale misbrug af hendes identitet i forbindelse med ”kongebrevet”. Pressenævnet vurderede, at mediets valg og fravalg af informationer lå inden for redigeringsfrihedens rammer, især da det centrale fra parternes forklaringer var gengivet, og det fremgik, at der endnu ikke var afsagt dom. Nævnet fandt, at artiklen samlet set gav et retvisende billede af retssagen og udtalte ikke kritik.
Lignende afgørelser