Pressenævnet: Afvisning af anonymisering af artikel om førstehjælp var OK

Pressenævnet har behandlet en klage fra en person, der ønskede anonymisering af en artikel bragt af Horsens Folkeblad i 2015. Artiklen, med titlen ”24-årig til medbilister efter dødsulykke: Lær førstehjælp”, omhandlede klagerens oplevelser med at yde livreddende førstehjælp ved en trafikulykke.

Klageren anmodede om anonymisering af sit navn, arbejdsplads/stilling og billede i artiklen, da han oplevede, at artiklen belastede ham personligt og professionelt. Han anførte, at han var blevet opsøgt af den afdødes familie, hvilket førte til navne- og adressebeskyttelse samt hemmeligt telefonnummer. Klageren mente, at artiklen var årsag til stalking og kontakt via sociale medier, og at den havde påvirket hans karriere og tvunget ham til at flytte. Han hævdede desuden, at billedet fra artiklen blev brugt til at identificere ham i forbindelse med senere straffesager, og at han ufrivilligt blev involveret i artiklen baseret på Facebook-kommentarer, samt at han havde trukket sit samtykke til billedet tilbage samme dag som offentliggørelsen.

Horsens Folkeblad afviste anmodningen om anonymisering. Mediet anførte, at de som grundregel ikke ændrer i indhold på digitale platforme, medmindre der er faktuelle fejl. De henviste til en mailkorrespondance, der ifølge dem dokumenterede, at klageren havde talt med journalisten, sendt et foto og godkendt artiklens indhold. Horsens Folkeblad mente ikke, at der var grundlag for anonymisering efter de presseetiske regler, og at artiklen var publiceret i overensstemmelse med god presseskik og fortsat var samfundsvæsentlig, da den omhandlede trafiksikkerhed.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet bemærkede indledningsvis, at dets kompetence er begrænset til sager om god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34, og genmæle, jf. Medieansvarsloven § 43. Spørgsmål om databeskyttelseslovgivning falder uden for nævnets område.

Vedrørende anonymisering efter de vejledende regler for god presseskik, punkt B. 8, fastslog nævnet, at muligheden for kritik af et medie for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, der er særligt belastende for den omtalte person. I den konkrete sag fandt Pressenævnet, at artiklen fra 2015 ikke indeholdt oplysninger, der var så følsomme eller private, at de var særligt belastende for klageren. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne stammede fra klageren selv, og at omtalen fortsat kunne anses for at have almen interesse. Det forhold, at oplysningerne i artiklen kunne tjene til identifikation af klageren i øvrige artikler om straffesager mod ham, kunne ikke føre til et andet resultat, da vurderingen alene angår de oplysninger, som det indklagede medie har offentliggjort i den påklagede artikel.

Pressenævnet fandt derfor ikke anledning til at kritisere Horsens Folkeblad for at have afvist klagerens anmodning om at anonymisere artiklen.