Berlingske kritiseres for faktuel fejl i underrubrik om misbrug

Pressenævnet har behandlet en klage fra en præst over Berlingskes omtale i artiklerne ”Katolske præster arbejder videre trods krænkelser” og ”[Person 1] meldte præst for overgreb og kirken pensionerede ham – men senere ophævede Vatikanets domstol hans straf”. Klageren mente, at god presseskik var tilsidesat, idet han var omtalt ved navn, overskrifterne var misvisende, og Berlingske ikke havde overholdt en aftale om hans medvirken.

Vurdering af privatlivets fred

Pressenævnet fandt, at Berlingske ikke havde tilsidesat god presseskik ved at omtale klageren ved navn, adresse og med billede. Nævnet lagde vægt på, at klageren beklæder en betroet stilling i den katolske kirke og derfor er at betragte som en offentlig person, der i højere grad må tåle kritisk omtale. Desuden havde klageren selv løbende omtalt sagen offentligt på sin blog og i andre medier, hvilket understøttede den almene interesse for sagen. Dette er i overensstemmelse med de vejledende regler for god presseskik, der tillader omtale, når klar almen interesse kræver det, jf. Medieansvarsloven § 34 og punkt B.1.

Vurdering af korrekt information og forelæggelse

Nævnet fandt, at Berlingske havde taget de fornødne forbehold ved omtalen af dommen fra Vatikanets Signatura, idet det tydeligt fremgik, at oplysningerne primært stammede fra et andet medie, og at klageren fastholdt sin uskyld. Mediet havde desuden givet klageren rig lejlighed til at kommentere sin udlægning af dommen. Pressenævnet bemærkede, at Berlingske som udgangspunkt selvstændigt bør søge kommentarer, selv ved citathistorier, jf. Medieansvarsloven § 12 og punkt A.1 og A.3.

Vedrørende beskyldningerne i [Person 1]'s bog, fandt Pressenævnet, at Berlingske havde handlet korrekt. Klageren blev forud for offentliggørelsen gjort bekendt med, at Berlingske antog, at anklagerne i bogen vedrørte ham, og han fik mulighed for at kommentere eller afvise disse.

Vurdering af overskrifternes dækning

Pressenævnet vurderede overskrifterne i henhold til punkt A.6 i de vejledende regler for god presseskik, som kræver, at overskrifter skal have dækning i artiklen.

• Artiklerne fra 18. februar 2023: Nævnet fandt, at overskrifterne ”Katolske præster arbejder videre trods krænkelser og børneporno” og ”Katolske præster arbejder videre trods krænkelser” havde tilstrækkelig dækning. De var en opsummering af den samlede omtale af fem præster, og brødteksten specificerede, at klageren ikke var dømt.
• Artiklerne fra 26. februar 2023: Nævnet fandt, at forsideomtalen ”Pavens domstol beskyttede præst beskyldt for overgreb” og overskriften ”[Person 1] meldte præst for overgreb og kirken pensionerede ham – men senere ophævede Vatikanets domstol hans straf” var acceptable som Berlingskes subjektive vurdering af forløbet.

Imidlertid udtalte Pressenævnet kritik af underrubrikken ”Som barn blev [Person 1] misbrugt af en katolsk præst i [Bynavn A]”. Nævnet fandt, at denne formulering fremstod som en faktisk oplysning, der ikke havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold, da klageren ikke var dømt i sagen.

Vurdering af aftale om medvirken

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Berlingske for at have ”bondefanget” klageren eller for at have optaget telefonsamtalen uden hans udtrykkelige samtykke. Nævnet lagde vægt på, at det fra den indledende mail var klart, at Berlingske ville omtale sagen, og at en lydoptager anses for at være et almindeligt journalistisk arbejdsredskab.

Som følge af den udtalte kritik pålægger Pressenævnet Berlingske at offentliggøre kendelsen i henhold til Medieansvarsloven § 49.