Pressenævnet: Betegnelse 'aktivist' og omtale af 'sigtelse' i Politiken

Klageren indgav en klage til Pressenævnet over en artikel i Politiken, "Briter nægter [Klager] indrejse efter planer om koranbrænding", idet han mente, at god presseskik var tilsidesat. Klagen omhandlede to hovedpunkter: omtalen af ham som "aktivist" og den angivelige ukorrekte brug af ordet "sigtet" i forbindelse med en svensk sag.

Klagerens synspunkter

Klageren anførte, at betegnelsen "aktivist" var ukorrekt og agtelsesforringende, da han betragter sig selv som partileder og politiker, der leder et politisk parti, deltager i den offentlige debat, leder lovlige demonstrationer og har stillet op til flere valg. Han mente, at "aktivist" var en nedladende og forvirrende betegnelse for en kendt partileder.

Desuden klagede Klageren over, at artiklen ukorrekt oplyste, at han var "sigtet" i Sverige. Han forklarede, at svensk politi kun havde til hensigt at sigte ham, og at han ikke var blevet formelt meddelt nogen sigtelser, hvilket i svensk ret svarer til at være "mistænkt". Han bestred også, at "fornærmelig tiltale mod tjenestemand" var en eksisterende forbrydelse i Sverige, og præciserede de faktiske mistanker.

Politikens synspunkter

Politiken forsvarede brugen af "aktivist" med, at det ikke var misvisende i konteksten, da Klageren søger opmærksomhed gennem offentlige aktioner som koranafbrændinger. Mediet mente, at det var inden for redaktørens ret at vælge relevante benævnelser og ikke var forpligtet til at nævne alle Klagerens titler. Politiken afviste, at "aktivist" var en nedladende betegnelse.

Vedrørende "sigtelse" anerkendte Politiken, at der ikke er en eksakt ækvivalent mellem dansk "sigtet" og svensk "misstänkt". Dog argumenterede de for, at "misstänkt" i Sverige tildeler personen visse rettigheder, der er sammenlignelige med en sigtelse i dansk ret, og at svenske medier ofte oversætter "sigtet" til "misstänkt" i danske sager. Politiken henviste til retsbøger i Sverige, der bekræftede de nævnte mistanker.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet understregede, at mediernes opgave er at bringe korrekt og hurtig information, og at oplysninger bør kontrolleres, jf. de vejledende regler for god presseskik, punkt A. 1. Nævnet bemærkede også, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af artikler, selvom de gengiver information fra andre medier, jf. Medieansvarsloven § 12. Redaktøren har desuden ret til at redigere og vælge materiale, så længe det samlede indtryk er retvisende.

Vedrørende "aktivist" fandt Pressenævnet, at betegnelsen var Politikens vurdering baseret på Klagerens handlinger og politiske aktiviteter, og at den lå inden for redaktørens redigeringsret. Nævnet fandt ikke, at betegnelsen var agtelsesforringende og udtalte derfor ikke kritik.

Angående "sigtelse" anerkendte Pressenævnet, at oplysningen om, at Klageren var "sigtet" i Sverige, var unøjagtig i forhold til den svenske terminologi "misstänkt". Nævnet mente, at det havde været mere hensigtsmæssigt at gengive sagens stadie mere præcist. Dog, i betragtning af de processuelle rettigheder, en "misstänkt" har i svensk ret, og at unøjagtigheden ikke blev anset for tilstrækkelig væsentlig i sammenhængen, fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Politiken.