Berlingske kritiseres for udokumenterede beskyldninger i artikelserie om smykkedesigner

Pressenævnet har behandlet en klage fra [Virksomhed 1] og dens direktør, [Klager 1], over artikler bragt af Berlingske den 10. og 11. januar 2023. Klagen vedrørte påstande om, at [Klager 1] videresælger andres smykkedesigns som sine egne, samt omtale af et stort antal kundeklager, hvilket [Klager 1] mente var udokumenteret og i strid med god presseskik.

Pressenævnet understreger, at dets kompetence er at afgøre sager om god presseskik i henhold til Medieansvarsloven § 43, og at spørgsmål om ærekrænkelser hører under domstolene.

Vurdering af smykkedesign

Pressenævnet fandt, at Berlingskes artikler af 10. januar 2023, der omhandlede [Klager 1]s smykkedesigns, efterlod læseren med et indtryk af, at [Klager 1] videresælger en tidligere leverandørs designs som sine egne og potentielt overtræder markedsføringsloven. Nævnet lagde vægt på ordvalg som "påstår at have designet" og "angiveligt alle har designet selv", samt overskriften "[Klager 1] har i årevis fortalt en historie om, at hun selv designer alle sine smykker. Her er en anden."

Pressenævnet vurderede, at den dokumentation, Berlingske fremlagde – primært mails fra en leverandør, der selv hævdede at være ophavsmand til designene og som var i konkurrence med [Klager 1] – ikke udgjorde et tilstrækkeligt grundlag for den kritiske omtale. Selvom Berlingske tog visse forbehold i teksten, ændrede det ikke det samlede indtryk. På denne baggrund udtalte Pressenævnet kritik af Berlingske for at bringe den kritiske omtale af [Klager 1] og hendes virksomhed uden tilstrækkeligt grundlag, hvilket er i strid med de vejledende regler for god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34.

Vurdering af kundeklager

Vedrørende klagen over omtalen af "mange klager" i artiklen af 11. januar 2023, baserede Berlingske sig på:

• Adskillige negative anmeldelser på Trustpilot og Google Reviews.
• Et tidligere opslag på [Klager 1]s blog, hvor hun havde delt en liste med over 150 navne på personer, der ifølge hende havde skrevet kritisk om hende og hendes virksomhed.
• Tre personlige beretninger om klageforløb, heraf én anonym.

Pressenævnet fandt, at Berlingskes sammenfatning af omfanget af negative kundeoplevelser havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold. Nævnet bemærkede, at [Klager 1]s indvendinger, herunder at en af de omtalte kunder angiveligt aldrig havde handlet hos virksomheden, var gengivet i artiklen. Derfor udtalte nævnet ikke kritik på dette punkt.

Vurdering af kildekritik

Pressenævnet fandt heller ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingskes kildevalg vedrørende [Person 3], en konkurrent til [Klager 1]. Nævnet lagde vægt på, at det klart fremgik af artiklerne, hvem [Person 3] var, og at hans udtalelser kunne være farvet af personlig interesse, samt at [Klager 1]s kommentarer til hans udtalelser var medtaget i artiklen.

Som følge af kritikken pålægger Pressenævnet Berlingske at offentliggøre kendelsen i både den digitale og trykte udgave af mediet.